Scan barcode
josefineh's review
emotional
reflective
sad
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? No
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.5
mvrkws's review
emotional
reflective
medium-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
5.0
dorthepedersen_reads's review
5.0
Jeg ønsker bare, at denne serie må fortsætte i al evighed… ❤️😁
Vi er som sædvanlig i den 18. november, dag efter dag, men Taras verden er blevet betydeligt større, end den var den allerførste 18. november. Faktisk er der i dette bind en sand strøm af både dage og mennesker, så man næsten mister pusten, og kontrasten til stilstanden i datoen er meget effektfuld.
Og de er busy-busy og planlægger og undersøger og studerer; der er helt tydeligt en udvikling, selv om dagen forbliver den samme, og de fjerner sig mere og mere fra det liv, vi andre lever.
Citat (side 148): “Jeg vågner ikke med en mand, der tror, jeg er i Paris, og møder ikke et blik, der bliver uroligt, når jeg siger, at det er den attende november igen. Jeg vågner ikke hos en sovende stensamler. Jeg lister ikke ud af sengen, jeg sletter ikke mine spor, og jeg skal ikke ud i nogen novembernat. Jeg går ingen steder.” 💔❤️
Som altid mangler jeg ord, når jeg har lukket et nyt bind af Om udregning af rumfang, og jeg glæder mig for hver gang mere til næste udgivelse. Selv om de samtidig aldrig må stoppe… 😬😅
Vi er som sædvanlig i den 18. november, dag efter dag, men Taras verden er blevet betydeligt større, end den var den allerførste 18. november. Faktisk er der i dette bind en sand strøm af både dage og mennesker, så man næsten mister pusten, og kontrasten til stilstanden i datoen er meget effektfuld.
Og de er busy-busy og planlægger og undersøger og studerer; der er helt tydeligt en udvikling, selv om dagen forbliver den samme, og de fjerner sig mere og mere fra det liv, vi andre lever.
Citat (side 148): “Jeg vågner ikke med en mand, der tror, jeg er i Paris, og møder ikke et blik, der bliver uroligt, når jeg siger, at det er den attende november igen. Jeg vågner ikke hos en sovende stensamler. Jeg lister ikke ud af sengen, jeg sletter ikke mine spor, og jeg skal ikke ud i nogen novembernat. Jeg går ingen steder.” 💔❤️
Som altid mangler jeg ord, når jeg har lukket et nyt bind af Om udregning af rumfang, og jeg glæder mig for hver gang mere til næste udgivelse. Selv om de samtidig aldrig må stoppe… 😬😅
More...