Take a photo of a barcode or cover
3.97 AVERAGE
3.97 AVERAGE
emotional
informative
fast-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Yes
Diverse cast of characters:
Yes
Flaws of characters a main focus:
Yes
emotional
hopeful
reflective
sad
tense
fast-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Strong character development:
Complicated
Loveable characters:
Yes
Diverse cast of characters:
Complicated
Flaws of characters a main focus:
Complicated
challenging
emotional
hopeful
informative
reflective
sad
medium-paced
Plot or Character Driven:
Character
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Yes
Diverse cast of characters:
No
Flaws of characters a main focus:
No
emotional
sad
medium-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Pah! As though written by two different authors; the Liv period was particularly full of implausibilities and eye-rolling coincidences. Slushy endings to both eras. Reading group book but wasn't for me.
War years with Sophie - 7/10
Spoilt selfish Liv period - 2/10
9 ÷ 2 = 4.5 or in Goodreads scoring 2/5
War years with Sophie - 7/10
Spoilt selfish Liv period - 2/10
9 ÷ 2 = 4.5 or in Goodreads scoring 2/5
I couldn't put this book down! Wont be recommending it to 6th graders but highly recommend! It follows the journeys of two women who live a century apart and artwork that ties them together.
Sophie Lefévre kæmper for at overleve i en lille fransk by, besat af tyskerne under Første Verdenskrig. Hun har både sin søster og bror, samt små børn at forsøge at skaffe mad til. De bor alle sammen i det hotel som Sophies familie har drevet. Der er koldt, ingen vand, ingen brænde til at tænde op med og næsten ingen mad. Både Sophies og søsterens mand kæmper ved fronten, men ingen af kvinderne ved hvor, eller om de er live. Nyhederne er sparsomme og Sophie skatter hvert brev fra Édouard højt.
En dag får Sophie dog en mulighed som hun ikke kan sige nej til, selvom det højst sandsynligt vil koste hende hendes familie, sætte hendes liv på spil og hun har ingen garanti for at det vil lykkedes. Sophie og søsteren, Hélène har i noget tid lavet mad til de tyske soldater der bor i byen. En af soldaterne, Herr kommandant Friedrich Hencken, har venligst sørget for - uden at nogen andre ved det - givet Sophie og familien lov til at spise rester en gang i mellem. Det eneste han vil have af Sophie, er muligheden for at snakke om kunst, han er nemlig fuldstændig forgabt i Sophies portræt der hænger i spisesalen på hotellet og ved selv meget om kunst. Sophie øjner en mulighed - hun vil forære ham portrættet hvis han kan sørge for at hendes mand kommer hjem.
"Når først det er gjort, kan det ikke gøres ugjort"
Næsten 100 år senere lever den unge enke Liv Halston et trist, gråt og ensomt liv. Ægtemanden, David, er død for 4 år siden og hun har stadig ikke fundet en måde at komme videre på. Hun bor stadig huset som David har tegnet og bygget, og i hendes soveværelse hænger portrættet af Sophie, som Liv nu kalder Hende du forlod.
På 4. års dagen for Davids død beslutter Liv sig dog for at gå i byen. Hun går på homobar, for så slipper hun for at blive lagt an på og kan drikke i fred - tror hun. For den aften bliver der vendt rundt på hele hendes tilværelse og hun finder endeligt noget der er værd at kæmpe for.
Paul McCafferty arbejder for TARP (Trace And Return Partnership), en virksomhed der forsøger at finde forsvundet eller stjålet kunst, især kunst der blev taget under Anden Verdenskrig. En dag lander sagen om Hende du forlod på hans bord og denne sag vender også op og ned på hans ellers forholdsvis trygge liv som fraskilt far til en søn på 10 (tjek). For selvom han er af den overbevisning at forsvundet eller stjålet kunst skal hjem hvor det hører til, er det så det rigtige i denne sag? En sag som i den grad kommer ind under huden på ham ...
Det er ingen hemmelighed at jeg er ret pjattet med Jojo Moyes og hendes bøger. Hun kan altså virkelig bare et eller andet og hun har gjort det igen i denne bog! Jeg må dog indrømme at jeg synes den var lidt tung at danse med til at starte med, jeg ved ikke om det var fordi jeg gik i gang med den på engelsk eller om beskrivelserne af hvor hårdt de har det under krigen, bare er så detaljeret beskrevet at det ikke er rart at læse. For det er det virkelig ikke! Der var tidspunkter hvor jeg sad og vrængede på næsen, næsten som om jeg kunne lugte skanken fra byen og jeg fik lyst til at børste mit hår fri fra lus da Sophie sidder i lastbilen. Det er virkelig levende beskrevet.
En anden ting som Moyes er god til, er at have store persongallerier, det er lige før der nogle gange er for mange personer, man skal tage hensyn til hele tiden og huske på - hvordan var det nu lige du hang sammen med de andre, you know! Men personerne er alligevel så godt beskrevet, at man som læser har et meget tydeligt billede af de forskellige personer i bogen. Jeg kan uden tvivl se Janey for mig, i hendes stramme nederdel og alt for meget make up og parfume. Jeg kan se Liv, der står foran sit klædeskab, som kun indeholder sort og gråt og kæmpe for at overbevise sig selv om at skulle have røde sko på, og jeg kan se Paul da han leder kælderen igennem og har støv over det hele.
Så dommen: Jojo Moyes har gjort det igen! Hun har skrevet en fantastisk historie, som virkelig kommer ind under huden på dig, får dig til at grine og græde. Slutningen er på en gang utrolig rørende, men samtidig også enkel og smuk - det fås ikke bedre!
En dag får Sophie dog en mulighed som hun ikke kan sige nej til, selvom det højst sandsynligt vil koste hende hendes familie, sætte hendes liv på spil og hun har ingen garanti for at det vil lykkedes. Sophie og søsteren, Hélène har i noget tid lavet mad til de tyske soldater der bor i byen. En af soldaterne, Herr kommandant Friedrich Hencken, har venligst sørget for - uden at nogen andre ved det - givet Sophie og familien lov til at spise rester en gang i mellem. Det eneste han vil have af Sophie, er muligheden for at snakke om kunst, han er nemlig fuldstændig forgabt i Sophies portræt der hænger i spisesalen på hotellet og ved selv meget om kunst. Sophie øjner en mulighed - hun vil forære ham portrættet hvis han kan sørge for at hendes mand kommer hjem.
"Når først det er gjort, kan det ikke gøres ugjort"
Næsten 100 år senere lever den unge enke Liv Halston et trist, gråt og ensomt liv. Ægtemanden, David, er død for 4 år siden og hun har stadig ikke fundet en måde at komme videre på. Hun bor stadig huset som David har tegnet og bygget, og i hendes soveværelse hænger portrættet af Sophie, som Liv nu kalder Hende du forlod.
På 4. års dagen for Davids død beslutter Liv sig dog for at gå i byen. Hun går på homobar, for så slipper hun for at blive lagt an på og kan drikke i fred - tror hun. For den aften bliver der vendt rundt på hele hendes tilværelse og hun finder endeligt noget der er værd at kæmpe for.
Paul McCafferty arbejder for TARP (Trace And Return Partnership), en virksomhed der forsøger at finde forsvundet eller stjålet kunst, især kunst der blev taget under Anden Verdenskrig. En dag lander sagen om Hende du forlod på hans bord og denne sag vender også op og ned på hans ellers forholdsvis trygge liv som fraskilt far til en søn på 10 (tjek). For selvom han er af den overbevisning at forsvundet eller stjålet kunst skal hjem hvor det hører til, er det så det rigtige i denne sag? En sag som i den grad kommer ind under huden på ham ...
Det er ingen hemmelighed at jeg er ret pjattet med Jojo Moyes og hendes bøger. Hun kan altså virkelig bare et eller andet og hun har gjort det igen i denne bog! Jeg må dog indrømme at jeg synes den var lidt tung at danse med til at starte med, jeg ved ikke om det var fordi jeg gik i gang med den på engelsk eller om beskrivelserne af hvor hårdt de har det under krigen, bare er så detaljeret beskrevet at det ikke er rart at læse. For det er det virkelig ikke! Der var tidspunkter hvor jeg sad og vrængede på næsen, næsten som om jeg kunne lugte skanken fra byen og jeg fik lyst til at børste mit hår fri fra lus da Sophie sidder i lastbilen. Det er virkelig levende beskrevet.
En anden ting som Moyes er god til, er at have store persongallerier, det er lige før der nogle gange er for mange personer, man skal tage hensyn til hele tiden og huske på - hvordan var det nu lige du hang sammen med de andre, you know! Men personerne er alligevel så godt beskrevet, at man som læser har et meget tydeligt billede af de forskellige personer i bogen. Jeg kan uden tvivl se Janey for mig, i hendes stramme nederdel og alt for meget make up og parfume. Jeg kan se Liv, der står foran sit klædeskab, som kun indeholder sort og gråt og kæmpe for at overbevise sig selv om at skulle have røde sko på, og jeg kan se Paul da han leder kælderen igennem og har støv over det hele.
Så dommen: Jojo Moyes har gjort det igen! Hun har skrevet en fantastisk historie, som virkelig kommer ind under huden på dig, får dig til at grine og græde. Slutningen er på en gang utrolig rørende, men samtidig også enkel og smuk - det fås ikke bedre!
Part was like the Nightingale and part like The Lady in Gold.
adventurous
emotional
hopeful
informative
mysterious
reflective
sad
tense
medium-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Strong character development:
Complicated
Loveable characters:
Yes
Flaws of characters a main focus:
Yes
emotional
hopeful
informative
inspiring
reflective
sad
tense
medium-paced
Plot or Character Driven:
Plot
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Yes
Diverse cast of characters:
Yes
Flaws of characters a main focus:
Yes