Take a photo of a barcode or cover
dark
reflective
sad
medium-paced
Plot or Character Driven:
Character
Strong character development:
Complicated
Loveable characters:
No
Diverse cast of characters:
Yes
Flaws of characters a main focus:
Yes
Charming - easy to read - yet rather boring - it didn't go anywhere - maybe that was the point?
lighthearted
reflective
relaxing
slow-paced
Plot or Character Driven:
Character
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
N/A
Diverse cast of characters:
N/A
Flaws of characters a main focus:
Complicated
DNF page 66
Unfortunately not connecting to the writing style in this one so I have decided to not continue. Manifesting a better year so no point forcing myself to continue reading literature I don’t care for.
Unfortunately not connecting to the writing style in this one so I have decided to not continue. Manifesting a better year so no point forcing myself to continue reading literature I don’t care for.
Needed more of a plot and storyline for me to catch an interest. I know Japanese writing is more reflective and descriptive but this one just didn’t lead anywhere for me.
4.5⭐️ (rundet op)
At en bog kan have intet plot og stadig få en til at føle så meget er litterær magi. Karaktererne føltes så menneskelige. Jeg er sjældent så ked af at slippe et sæt karakterer, som da jeg blev færdig med den.
Jeg kan ikke beskrive bogen med andet end at den føltes som et langt kram eller en varm kop te, og nydelsen af langsomt at forelske sig i et sæt fiktionelle karakterer.
Yndlings citater:
“Siden Takeo ikke længere talte til mig, var jeg blevet underligt ligeglad med alt hvad jeg så og hørte”
“I den sidste tid havde han været endnu mere tavs end sædvanligt, som om hvert ord ytret i min nærhed var et nederlag”
“Jo ældre jeg er blevet desto strengere er jeg blevet over for andre mennesker, til gengæld er jeg begyndt at se på mig selv med mildere øjne”
“Jeg er bange for alt og alle, men jeg er allemest bange for mig selv”
At en bog kan have intet plot og stadig få en til at føle så meget er litterær magi. Karaktererne føltes så menneskelige. Jeg er sjældent så ked af at slippe et sæt karakterer, som da jeg blev færdig med den.
Jeg kan ikke beskrive bogen med andet end at den føltes som et langt kram eller en varm kop te, og nydelsen af langsomt at forelske sig i et sæt fiktionelle karakterer.
Yndlings citater:
“Siden Takeo ikke længere talte til mig, var jeg blevet underligt ligeglad med alt hvad jeg så og hørte”
“I den sidste tid havde han været endnu mere tavs end sædvanligt, som om hvert ord ytret i min nærhed var et nederlag”
“Jo ældre jeg er blevet desto strengere er jeg blevet over for andre mennesker, til gengæld er jeg begyndt at se på mig selv med mildere øjne”
“Jeg er bange for alt og alle, men jeg er allemest bange for mig selv”
emotional
lighthearted
relaxing
slow-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Complicated
Diverse cast of characters:
No
Flaws of characters a main focus:
No
emotional
funny
hopeful
inspiring
lighthearted
reflective
relaxing
medium-paced
Plot or Character Driven:
A mix
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Yes
Diverse cast of characters:
Complicated
Flaws of characters a main focus:
Yes
slow-paced
I wasn’t the right audience for this book.
lighthearted
reflective
relaxing
slow-paced