Scan barcode
julierasmine's review
5.0
Titel: Fanny. Forfatter: Erica Jong. Sider: 499. Forlag: Gyldendals Bogklub. Udgivelsesår: 1980. Anmeldereksemplar: Litfix.dk ★★★★★
“Forældreløs, hore, eventyrerske, holdt elskerinde, slavefarer, sekretær, heks, ja, tilmed benådet pirat! Ved Gudinden, min egen livshistorie var en bedre historie end alle opdigtede historier. Og ved Gudinden, det var på tide at fortælle det hele”.
Fanny er en altopslugende, omfattende, spændende, farefuld, lystig, liderlig, litterær, feministisk og ikke mindst sandfærdig historie om den virkelige Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser.
Jeg har længe haft Erica Jongs roman Fanny stående på bogreolen, stirrende på mig, inderligt nærmest ønskede den, at jeg læste den. Og en dag åbnede jeg bogen, for bare lige at lure på, hvad den egentlig indeholdt. Den havde udelukkende fundet nåde for mit blik i min lokale genbrug, fordi jeg genkendte forfatternavnet og titlen som værende en historie, der skulle læses. Jeg kunne ikke erindre, hvor jeg havde læst om bogen, men jeg havde netop hørt en udsendelse på Skønlitteratur på P1, hvor Nanna Mogensen interviewer Erica Jong, der siger: “Nanna, so how did you get your name?” som noget af det første til den udsendte danske interviewer. Allerede der var min interesse vakt, og så måtte Fanny altså med mig hjem.
Der stod hun længe på bogreolen klemt inde mellem Régine Deforges Pigen med den blå cykel og Ib Michaels Vanillepigen, og nu kunne jeg ikke lade hende stå længere. Og hvilken læseoplevelse! Det er svært at forklare med få ord, hvad romanen egentlig handler om, da den rummer så mange aspekter af livet og er fortalt med en sådan ihærdighed og et plot, der konstant driver fremad, at den for mig var noget nært umulig at lægge fra sig, da jeg først var gået i gang.
Læseren møder Fanny/Frances/Fannikin, da hun er omkring de 35 år på hendes residens Merriman Park i England omkring 1700-tallet. Her har Fanny nedfældet sin eventyrlige livshistorie til sin datter Belinda, der romanen igennem tiltales direkte. Fannys fortælling er spækket med de vildeste miljøbeskrivelser, der i et troværdigt sprog skildrer naturens skønhed, som den tog sig ud i 1924’ernes London og omkringliggende egne. Erica Jong skriver godt og har virkelig stykket et spændende plot sammen, hvor alle karakterer synes lige fyldige. Hovedpersonen Fanny er kun 17 år, da hun starter sin livshistorie men allerede som ung pige er hun fyldt med vilje, mod og kløgt og opdager snart, at hun må forlade barndomshjemmet Lymeworth, hvis hun skal opnå sine inderste drømme og længsler om at blive forfatterinde. 17 år forinden er Fanny blevet efterladt af sin ukendte mor på Lymworths trappetrin, og Lord og Lady Bellars har opdraget hende som sin egen, på lige vilkår med de to ægte Bellars, Mary og Daniel. Ja, allerede her minder det lidt om Brontës Stormfulde højder. Men Fanny er så meget mere. Skæbnen vil, at adoptivfaderens kødelige lyster tvinger Fanny til at forlade sit ellers elskede barndomshjem, og det bliver starten på en uforglemmelig rejse.
Fanny er en grænseoverskridende roman, og sexscenerne pinligt udpenslet, men romanen er så meget mere end de kødelige lyster, hvorfor jeg virkelig synes, at den fortjener at blive læst. Plotmæssigt minder mig den om mange af Karen Blixens bedste fortællinger, i miljøbeskrivelser og følelsesudladninger ligger den sig op af Diana Gabaldons Outlander-serie, og i sin kritik af kvinders position og undertrykkelse, har den referencer til Amalie Skrams Constance Ring – omend Fanny er langt mere fræk og frivol. Romanen er et feministisk manifest. Det er jo kvinderne, der føder alle de vigtige mænd, som Fanny selv erfarer midtvejs i sit livs rejse. Romanen anbefales derfor til ALLE kvinder og ligeså ALLE mænd. De varmeste anbefalinger herfra.
Et lille udpluk af de sjoveste og mest kække passager i bogen:
Kom, stå mig bi, poet, lad mund og fingre gå! Pikken bliver træt, men tungen kan altid stå!”
“Avlelemmet er en specialist; men tungen er en tusindkunstner!”
P.S på side 122 fylder en alfabetisk opremsning af ord, der kan beskrive det kvindelig kønsorgan, der efterlod mig både forpustet og fornøjet.
“Forældreløs, hore, eventyrerske, holdt elskerinde, slavefarer, sekretær, heks, ja, tilmed benådet pirat! Ved Gudinden, min egen livshistorie var en bedre historie end alle opdigtede historier. Og ved Gudinden, det var på tide at fortælle det hele”.
Fanny er en altopslugende, omfattende, spændende, farefuld, lystig, liderlig, litterær, feministisk og ikke mindst sandfærdig historie om den virkelige Fanny Hackabout-Jones og hendes eventyrlige oplevelser.
Jeg har længe haft Erica Jongs roman Fanny stående på bogreolen, stirrende på mig, inderligt nærmest ønskede den, at jeg læste den. Og en dag åbnede jeg bogen, for bare lige at lure på, hvad den egentlig indeholdt. Den havde udelukkende fundet nåde for mit blik i min lokale genbrug, fordi jeg genkendte forfatternavnet og titlen som værende en historie, der skulle læses. Jeg kunne ikke erindre, hvor jeg havde læst om bogen, men jeg havde netop hørt en udsendelse på Skønlitteratur på P1, hvor Nanna Mogensen interviewer Erica Jong, der siger: “Nanna, so how did you get your name?” som noget af det første til den udsendte danske interviewer. Allerede der var min interesse vakt, og så måtte Fanny altså med mig hjem.
Der stod hun længe på bogreolen klemt inde mellem Régine Deforges Pigen med den blå cykel og Ib Michaels Vanillepigen, og nu kunne jeg ikke lade hende stå længere. Og hvilken læseoplevelse! Det er svært at forklare med få ord, hvad romanen egentlig handler om, da den rummer så mange aspekter af livet og er fortalt med en sådan ihærdighed og et plot, der konstant driver fremad, at den for mig var noget nært umulig at lægge fra sig, da jeg først var gået i gang.
Læseren møder Fanny/Frances/Fannikin, da hun er omkring de 35 år på hendes residens Merriman Park i England omkring 1700-tallet. Her har Fanny nedfældet sin eventyrlige livshistorie til sin datter Belinda, der romanen igennem tiltales direkte. Fannys fortælling er spækket med de vildeste miljøbeskrivelser, der i et troværdigt sprog skildrer naturens skønhed, som den tog sig ud i 1924’ernes London og omkringliggende egne. Erica Jong skriver godt og har virkelig stykket et spændende plot sammen, hvor alle karakterer synes lige fyldige. Hovedpersonen Fanny er kun 17 år, da hun starter sin livshistorie men allerede som ung pige er hun fyldt med vilje, mod og kløgt og opdager snart, at hun må forlade barndomshjemmet Lymeworth, hvis hun skal opnå sine inderste drømme og længsler om at blive forfatterinde. 17 år forinden er Fanny blevet efterladt af sin ukendte mor på Lymworths trappetrin, og Lord og Lady Bellars har opdraget hende som sin egen, på lige vilkår med de to ægte Bellars, Mary og Daniel. Ja, allerede her minder det lidt om Brontës Stormfulde højder. Men Fanny er så meget mere. Skæbnen vil, at adoptivfaderens kødelige lyster tvinger Fanny til at forlade sit ellers elskede barndomshjem, og det bliver starten på en uforglemmelig rejse.
Fanny er en grænseoverskridende roman, og sexscenerne pinligt udpenslet, men romanen er så meget mere end de kødelige lyster, hvorfor jeg virkelig synes, at den fortjener at blive læst. Plotmæssigt minder mig den om mange af Karen Blixens bedste fortællinger, i miljøbeskrivelser og følelsesudladninger ligger den sig op af Diana Gabaldons Outlander-serie, og i sin kritik af kvinders position og undertrykkelse, har den referencer til Amalie Skrams Constance Ring – omend Fanny er langt mere fræk og frivol. Romanen er et feministisk manifest. Det er jo kvinderne, der føder alle de vigtige mænd, som Fanny selv erfarer midtvejs i sit livs rejse. Romanen anbefales derfor til ALLE kvinder og ligeså ALLE mænd. De varmeste anbefalinger herfra.
Et lille udpluk af de sjoveste og mest kække passager i bogen:
Kom, stå mig bi, poet, lad mund og fingre gå! Pikken bliver træt, men tungen kan altid stå!”
“Avlelemmet er en specialist; men tungen er en tusindkunstner!”
P.S på side 122 fylder en alfabetisk opremsning af ord, der kan beskrive det kvindelig kønsorgan, der efterlod mig både forpustet og fornøjet.
jennysaisquois's review
DNF. The writing itself and its evocation of 18th century picaresque novels is excellent, but there are only so many violent sexual assaults and rapes I can read before deciding the rest of my to-read pile is a more appealing use of my time.
More...