A review by anders_holbaek
Voksbarnet by Olga Ravn

3.0

"Jeg så bakkedragene, Rold skov, Rebild bakker, Aalborg. Jeg så mellem træerne, da vi kørte forbi, et stort hjerte, der lukkede sig. Christenze havde travlt med ukendte overvejelser. Jeg holdt mine tanker på månen. Kolde, lange nætter i det røde skær fra kaminen. Fra byen og dens omgivelser: en fornemmelse af skala. Fra de døde gennem årene: en fornemmelse af skala. Jeg så skibe ankomme, fulde folk falde i havnen. Jeg så bygninger opføres, lamper ophængt i gaderne til jul. Jeg så guldsmedeboder og blanke citroner i kasser af træ. Til tider vedte jeg ryggen til udviklingen. Alt kaster, når det indtræder i solens bane, en skygge. Også tiden har en skygge, tiderne og det, digterne kalder tidsånden, har en skygge, og jeg så disse skygger haste flygtigt over Aalborg, i det store perspektiv en både stor og lille by, en perlemors-changerede køkkenmødding. Tidsåndens træk er langt og sejt, henved 400 år har jeg set, og nu vender ånden sig om på modsatte side, den store slange i sin korridorformede rede, tiderne skifter. Nu drejer tidens hjul, nu ryger de gamle ideer under fode, snart skal I kværnes. Og Christenze ledte efter venner. I en af sine drømme kom hun til mig og sagde, hun var bange for sin krop. Men i vågen tilstand var hun frygtløs som altid, og jeg var hendes sytøj, jeg tog imod alle nåle."