You need to sign in or sign up before continuing.
Take a photo of a barcode or cover
challenging
tense
slow-paced
Plot or Character Driven:
Character
Strong character development:
Yes
Loveable characters:
Complicated
Diverse cast of characters:
Yes
Flaws of characters a main focus:
Complicated
Åh, jeg syntes faktisk den her var lidt tung at komme igennem. Dels er det stressende at "være i selskab" med baron Charlus, der er begavet, men ondskabsfuld som få. Hele hans transformation fra skabsbøsse til at være åbent homo (nej, han er selvfølgelig ikke åbent homo, for det ku' man ikke være, men han optræder meget "bøsset", hvilket han ikke har gjort før) er anstrengende og lidt deprimerende at være vidne til.
Og så er der vores kære hovedperson, der lider alle jalousiens kvaler i forholdet med Albertine. Han vil have hende, når han tror, hun ikke vil have ham, og han vil forlade hende, hver gang han føler sig sikker på hende. Det er OGSÅ ret anstrengende. Og endda lidt stressende for mig som læser.
Og som i flere af de andre bind, foregår en stor del af handlingen til en soirée i en af de mange society-kvinders hjem, hvor alle går rundt og fornærmer hinanden på mere eller mindre subtile måder..
Han laver en del interessante krumspring sådan rent litterært, fx når han udbreder sig om personerne i Dostojevskijs romaner og siger om sig selv, "Jeg er ikke romanforfatter, det er muligt, at skabende mennesker fristes af livsformer, de ikke selv har nogen erfaring med." Eller han skriver om "typer af død" (!): "Ofte er der typer af død som først bliver helt fritaget fra deres hverv to, tre år efter. De iler af sted for at anbringe en cancer i siden på en Swann, så drager de videre til nye opgaver og vender først tilbage, når canceren igen skal anbringes efter at kirugernes operation har fundet sted. (...)"
Altså, fandme en mærkelig sætning!
Nå, ud over stepperne med mig og i gang med bind 11. Noge tyder på, at jeg faktisk bliver færdig. Måske allerede i år!
Og så er der vores kære hovedperson, der lider alle jalousiens kvaler i forholdet med Albertine. Han vil have hende, når han tror, hun ikke vil have ham, og han vil forlade hende, hver gang han føler sig sikker på hende. Det er OGSÅ ret anstrengende. Og endda lidt stressende for mig som læser.
Og som i flere af de andre bind, foregår en stor del af handlingen til en soirée i en af de mange society-kvinders hjem, hvor alle går rundt og fornærmer hinanden på mere eller mindre subtile måder..
Han laver en del interessante krumspring sådan rent litterært, fx når han udbreder sig om personerne i Dostojevskijs romaner og siger om sig selv, "Jeg er ikke romanforfatter, det er muligt, at skabende mennesker fristes af livsformer, de ikke selv har nogen erfaring med." Eller han skriver om "typer af død" (!): "Ofte er der typer af død som først bliver helt fritaget fra deres hverv to, tre år efter. De iler af sted for at anbringe en cancer i siden på en Swann, så drager de videre til nye opgaver og vender først tilbage, når canceren igen skal anbringes efter at kirugernes operation har fundet sted. (...)"
Altså, fandme en mærkelig sætning!
Nå, ud over stepperne med mig og i gang med bind 11. Noge tyder på, at jeg faktisk bliver færdig. Måske allerede i år!