Take a photo of a barcode or cover
anders_holbaek 's review for:
Justine, or The Misfortunes of Virtue
by Marquis de Sade
Hvor meget ondskab og grusomhed kan et menneske udholde og stadig opretholde sin tro på det gode i verden? Eller, hvor meget sadisme kan en læser trave igennem, før man bliver følelsesløs og ligeglad?
Justine, en yndig og dydig pige, får sat sin tro på prøve, når hun panisk løber fra den ene sadist til den anden. Uanset om det er forbrydere, lærere eller præster, møder Justine voldtægt og tortur, hvor end hun flygter til.
De mellemlange skrækindjagende passager med misbrug, voldtægt og tortur af den stakkels pige bliver adskilt af endnu længere passager, hvor hendes misbrugere indgår i lange snørklede teologiske og filosofiske diskussioner af etik, hvor de forsvarer deres handlinger, der nærmest må være endnu mere ulidelige, end hvad de ellers udsætter hende for.
Det er svært at motivere sig selv til at læse videre, når man kan ane, at de næste 10 sider, af den bog man er igang med, kommer til at beskæftige sig med en detaljeret liste af præcist hvor mange piskeslag Justine får, mens hun præsentere det ene og andet "tempel" for en mand, der er en kopi af samtlige andre, der har misbrugt hende i løbet af de forgående 200 sider. Det bliver kedeligt. Alt det, der burde kunne få det til at vende sig i dig, går fra krisetilstand til hverdag, og man kan kun have åndenød så længe, før man trækker vejret dybt og læser videre upåvirket.
Hvis denne her bog har nogen værdi, udover en straight-to-the-point tortur-fetischisme, er det som en moderne udgave af Jobs Bog, hvor et menneske får taget alt fra sig for at se, hvor længe de kan opretholde deres tro. Hvor meget uforklarlig og tilsyneladende meningsløs ondskab, man kan udholde, og stadig tro på det gode i verden, Desværre synes bogen at være mere interesseret i at beskrive den repetitive ondskab end i Justines tro, og det er svært at bedømme, om Marquis de Sade er libertinernes skytsengel eller største kritiker.
Jeg havde håbet på nogle friske vinkler på sadisme og skandaløs erotik, men 'Justine' er en lang(!)trukken udgave af det skidt, man kan finde på nettet, og det bliver ikke stor litteratur, fordi det er skrevet af en franskmand for længe siden.
Justine, en yndig og dydig pige, får sat sin tro på prøve, når hun panisk løber fra den ene sadist til den anden. Uanset om det er forbrydere, lærere eller præster, møder Justine voldtægt og tortur, hvor end hun flygter til.
De mellemlange skrækindjagende passager med misbrug, voldtægt og tortur af den stakkels pige bliver adskilt af endnu længere passager, hvor hendes misbrugere indgår i lange snørklede teologiske og filosofiske diskussioner af etik, hvor de forsvarer deres handlinger, der nærmest må være endnu mere ulidelige, end hvad de ellers udsætter hende for.
Det er svært at motivere sig selv til at læse videre, når man kan ane, at de næste 10 sider, af den bog man er igang med, kommer til at beskæftige sig med en detaljeret liste af præcist hvor mange piskeslag Justine får, mens hun præsentere det ene og andet "tempel" for en mand, der er en kopi af samtlige andre, der har misbrugt hende i løbet af de forgående 200 sider. Det bliver kedeligt. Alt det, der burde kunne få det til at vende sig i dig, går fra krisetilstand til hverdag, og man kan kun have åndenød så længe, før man trækker vejret dybt og læser videre upåvirket.
Hvis denne her bog har nogen værdi, udover en straight-to-the-point tortur-fetischisme, er det som en moderne udgave af Jobs Bog, hvor et menneske får taget alt fra sig for at se, hvor længe de kan opretholde deres tro. Hvor meget uforklarlig og tilsyneladende meningsløs ondskab, man kan udholde, og stadig tro på det gode i verden, Desværre synes bogen at være mere interesseret i at beskrive den repetitive ondskab end i Justines tro, og det er svært at bedømme, om Marquis de Sade er libertinernes skytsengel eller største kritiker.
Jeg havde håbet på nogle friske vinkler på sadisme og skandaløs erotik, men 'Justine' er en lang(!)trukken udgave af det skidt, man kan finde på nettet, og det bliver ikke stor litteratur, fordi det er skrevet af en franskmand for længe siden.