A review by kulturformig
Pixie lever stadig by Sofie Riis Endahl

5.0

Lad dig ikke narre. Pixie lever stadig er ikke bare endnu en ungdomsbog. Det er en velskrevet roman om at høre til, føle ensomhed og iklæde sig en karakter, når det kan være svært bare at være sig selv.

Jeg genkender mange af følelserne fra min egen gymnasietid, hvor jeg nok heller aldrig faldt ind. Men jeg genkender også mange af følelserne fra mit liv i dag. For selvom jeg er mor til tre med fast job og boliglån, så iklæder jeg mig stadig min egen version af Pixie, når jeg synes, at de sociale sammenhænge er svære. Og når jeg er allermest usikker, leder jeg også efter en Dronning.