A review by anders_holbaek
Et Dukkehjem by Henrik Ibsen

5.0

Ibsen vedbliver at være en af mine absolutte favoritter. Hver sætning runger af en urkraft, og for de sidste 2 sider af stykket kunne jeg ikke længere fejlagtigt overlade oplæsningen til den lille stemme i mit hoved. Jorden skælver og vinde stormer ved hver ord talt, og ordene har fortjent at blive sunget ud i verden, hvor de udelukkende vil kunne gøre gavn. Det her er litteratur, når det er bedst.