Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Drømmefanger by Maja Nór Salómon Nielsen
dark
tense
medium-paced
4.0
“Drømmefanger” (2024) af Maja Nór Salómon Nielsen er en roman om partnervold, især den psykiske vold, men også de fleste andre, man kan forestille sig i et parforhold: fysisk vold, seksuel vold, økonomisk vold.
Vi følger Liva, som længes efter kærlighed, og det kunne jo godt være starten på en hyggelig romancebog. Det er det så ikke, men den diametrale modsætning, da Live møder Martin, som kun tilsyneladende tilbyder det, hun længes efter. Da Liva først har overgivet sig til forholdet, viser Martin sig fra helt andre og ganske ucharmerende sider, og gradvist nedbrydes Liva både psykisk og fysisk. Indimellem brydes fortællingen af korte flashforwards, hvor Liva 10-15 år senere stadig kæmper med, hvad man må formode er PTSD som følge af forholdet til Martin. På den måde er titlen “ Drømmefanger” særdeles velvalgt, da Livas drømme indfanges og holdes fast for til sidst at blive vendt på vrangen og tilintetgjort.
Romanen kan godt være barsk at læse og bør nok følges af lidt forskellige trigger warnings, selvom bagsideteksten på ingen måder skjuler, hvad bogen handler om. Fortællingen er både skræmmende og overbevisende, og jeg sidder tilbage med mindst et par mentale lussinger, som der står ‘Martin’ på ✋✋ (<— hverken High Fives eller hilsner, men velfortjente lussinger!!)
Bogen er velskrevet, men også præget af at være selvudgivet. Tegnsætningen er således, lad os sige, kreativ 😅 Kan man abstrahere fra det (og det går faktisk nemt), venter der en vedkommende og hjerteskærende læseoplevelse om et desværre evigtaktuelt emne.

Graphic: Physical abuse