Scan barcode
A review by fictionarymind
Agathe by Anne Cathrine Bomann
4.0
"Jeg håber, De finder ud af, hvad De er bange for. Alt andet ville jo være et frygteligt spild. - Hvordan finder man ud af, hvad man er bange for? - Min erfaring er, at man begynder med sin største længsel."
En livstræt psykiater tæller ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.
Sikke en fin lille roman. Bogen er kun 154 sider, men indeholder en masse tanker om det at blive ældre, om hvad meningen med livet nu egentlig var, om meningsløsheden i dagligdagen, og tanker om det at blive vækket til live igen.
Det er en enkel, smuk og velskrevet lille roman. Sætningerne er korte, men fortællende. Er vi bange for døden, eller er vi bange at fortryde, i vores sidste øjeblikke? Når vi reflekterer over hvad vi har og ikke har opnået genne livet. Vi frygter måske netop denne reflektion? Hvem er vi i sidste ende?
Jeg kunne rigtig godt lide Agathes karakter. Hendes problemer var relaterbare, og egentlig ikke kun hendes, men mange af de andre patienters også. Jeg kunne måske godt have ønsket at være i hendes tanker også.
Alt i alt, efter min mening, en rigtig god lille bog.
En livstræt psykiater tæller ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham. Og da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske.
Sikke en fin lille roman. Bogen er kun 154 sider, men indeholder en masse tanker om det at blive ældre, om hvad meningen med livet nu egentlig var, om meningsløsheden i dagligdagen, og tanker om det at blive vækket til live igen.
Det er en enkel, smuk og velskrevet lille roman. Sætningerne er korte, men fortællende. Er vi bange for døden, eller er vi bange at fortryde, i vores sidste øjeblikke? Når vi reflekterer over hvad vi har og ikke har opnået genne livet. Vi frygter måske netop denne reflektion? Hvem er vi i sidste ende?
Jeg kunne rigtig godt lide Agathes karakter. Hendes problemer var relaterbare, og egentlig ikke kun hendes, men mange af de andre patienters også. Jeg kunne måske godt have ønsket at være i hendes tanker også.
Alt i alt, efter min mening, en rigtig god lille bog.