Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Kanylebrødre: digte by Emil Z. Samsing
dark
emotional
sad
medium-paced
5.0
“Kanylebrødre” (2024) af Emil Z. Samsing er – som titlen nok indikerer – ikke en digtsamling, man bliver let om hjertet af. Tværtimod. Den handler om samfundets randeksistenser: Narkomanerne og de subsistensløse. Dem der bliver overset og glemt, holdt ude og stødt væk. Det er barsk, grum og benhård læsning, men du milde, hvor er det dog godt!
Noget af det, god lyrik kan, er at formidle tanker, følelser og oplevelser, som giver læseren en ægte følelse af indsigt og forståelse. Jeg har heldigvis ikke selv prøvet af være narkoman, men efter at have læst “Kanylebrødre” føler jeg faktisk, at jeg forstår en lille flig af både rusens forjættelse, men også den ofte umenneskeligt hårde tilværelse, der følger med at være afhængig.
Emil Z. Samsing skriver fantastisk og har et greb om sproget, som jeg sjældent er stødt på. Næsten alle digtene i digtsamlingen har passager af stor sproglig skønhed og menneskelig indsigt på trods af – eller måske på grund af? – det barske indhold. Som digter er Samsing en af de stærkeste og mest interessante, jeg længe har læst, og det siger faktisk ikke så lidt, for jeg har læst flere rigtig gode digtsamlinger bare det sidste års tid.
“Kanylebrødre” har tydeligvis gjort stort indtryk på mig og er en digtsamling, jeg kommer til at læse flere gange. Det er desuden en digtsamling, jeg vil anbefale vidt og bredt i lang tid fremover. Læs den for at få større indsigt i livet i samfundet alleryderste udkant eller bare på grund af sproget. “Kanylebrødre” kan begge dele.
Digtsamlingen er i øvrigt illustreret af Thue Møller, hvis sorte streg er både grim, grum og hæslig – eller med andre ord: Helt perfekt!

Graphic: Addiction, Drug abuse, and Drug use