catsbooksandcoffeedk's profile picture

catsbooksandcoffeedk 's review for:

Døden i april by Louise Penny
3.0

Døden i april er et velkomment hensyn med Louise Penny og det skønne univers hun har skabt i Three Pines. En by der sprudler af charme og hygge, og er befolket med den mest excentriske blanding af indbyggere – og så tilfældigvis har den højeste mordrate i verden.

Som det er set i hendes tidligere bøger, tager Louise Penny endnu en gang et seriøst emne under behandling. Denne gang er det bl.a. jalousi der behandles – gemt i et fantastisk mordplot.

De faste læsere vil i dette bind lære mere om Gamache og hans baggrund. Derudover ser man en del mere karakterudvikling, der har været savnet lidt i de tidligere bøger. Vi lærer mere om hans forhold til familien, og hvad der egentlig skete den gang med Arnot sagen.

Også nogle af byens indbyggere lærer vi mere om, eks. Clara Morrow og hendes spirende kunstnerkarriere – der følges interessant gennem hendes mands misundelse. Og den fantastiske digter Ruth, der denne gang stifter bekendtskab med to gæs.

Der er god fremdrift i fortællingen, og et interessant plot til at fastholde læserne – samtidigt med at bøgerne er ganske underholdende. Og så er der den helt fantastiske stemning byen byder på – man ønsker bare at sidde foran pejsen og nye en sprød croissant.

Endnu et glimrende bind fra Louise Penny.