Take a photo of a barcode or cover
rikkestavski 's review for:
Lad ulvene komme
by Carol Rifka Brunt
Denne bog er simpelthen så fin og tankevækkende. Ikke nok med at bogen er fuld af de skrøbeligste citater, så er det også sådan en bog, som forbliver i ens tanker selv efter endt læsning. Jeg holdt rigtig meget af June, og kunne på mange områder identificere mig med hende, og det var så interessant at se hendes måde at tackle sorgen på. Finn og Toby er derudover også fantastiske karakterer, og det er virkelig sådanne mennesker, man på den ene eller anden måde burde have i sit liv.
Jeg var derimod overhovedet ikke begejstret for Junes søster Greta. Hun er virkelig ikke populær hos mig, og det er endda på trods af, at vi egentlig får grundlag for, hvorfor hun er, som hun er. Jeg kunne simpelthen ikke døje hende, og jeg synes virkelig ikke at hun behandlede June særlig pænt eller modent. Deres mor er heller ikke noget at råbe hurra for, men hun bliver dog alligevel portrætteret lidt mere realistisk end Greta, synes jeg. Men jeg elskede måden Greta og June kommunikerer på ved hjælp af portrættet - det er alligevel ret rørende.
"Min mor sagde tit den slags ting om Finn. At han aldrig var blevet voksen. Hun fik det til at lyde som noget dårligt, men jeg syntes, det var noget af det bedste ved ham." - citat side 67.
Det er virkelig en god bog, og jeg er så glad for at jeg har læst den. Jeg har måtte læse den i små bidder, da den virkelig satte tanker i gang på den gode måde. Derudover er stemningen i bogen perfekt til efteråret, og det er helt underligt at sige farvel til Junes verden. Bogen kan i hvert fald varmt anbefales - og man skal ikke lade sig slå ud af, at den omhandler 'aids', hvilket jeg var skeptisk for i starten, men det berører emnet på en virkelig interessant måde.
Jeg var derimod overhovedet ikke begejstret for Junes søster Greta. Hun er virkelig ikke populær hos mig, og det er endda på trods af, at vi egentlig får grundlag for, hvorfor hun er, som hun er. Jeg kunne simpelthen ikke døje hende, og jeg synes virkelig ikke at hun behandlede June særlig pænt eller modent. Deres mor er heller ikke noget at råbe hurra for, men hun bliver dog alligevel portrætteret lidt mere realistisk end Greta, synes jeg. Men jeg elskede måden Greta og June kommunikerer på ved hjælp af portrættet - det er alligevel ret rørende.
"Min mor sagde tit den slags ting om Finn. At han aldrig var blevet voksen. Hun fik det til at lyde som noget dårligt, men jeg syntes, det var noget af det bedste ved ham." - citat side 67.
Det er virkelig en god bog, og jeg er så glad for at jeg har læst den. Jeg har måtte læse den i små bidder, da den virkelig satte tanker i gang på den gode måde. Derudover er stemningen i bogen perfekt til efteråret, og det er helt underligt at sige farvel til Junes verden. Bogen kan i hvert fald varmt anbefales - og man skal ikke lade sig slå ud af, at den omhandler 'aids', hvilket jeg var skeptisk for i starten, men det berører emnet på en virkelig interessant måde.