A review by anetq
De sidste vidner by Svetlana Alexiévich

5.0

Jeg siger det lige igen: Den nobelpris er SÅ fortjent!
Historiens sidste vidner fortæller om dengang krigen kom - og de fortæller den, som de børn de var dengang: Nogle forstod alt, alt for meget, nogen forstod ingenting - men krigens gru oplevede de alle. Og de fremmede der deler, selv om de næsten intet selv har at spise, tager fremmede børn ind og opdrager dem som deres egne
Det er rørende og forfærdeligt (og lige som hendes Chernobyl-bog) og det stærkeste ved Aleksijevitjs dokumentarisme er hvor tilsyneladende ufiltreret historiens vidner får lov at fortælle deres historier. Som de kan huske dem, som de kan bære dem og sådan får vi lov at se krigens mange grimme ansigter - men også de små handlinger af medmenneskelighed der giver folk håb i mørke tider.