Take a photo of a barcode or cover
labeet 's review for:
Brænd alle mine breve
by Alex Schulman
Efter læsning af Schulmans [b:Overleverne|56603455|Overleverne|Alex Schulman|https://i.gr-assets.com/images/S/compressed.photo.goodreads.com/books/1610202013l/56603455._SY75_.jpg|84340952], som jeg var meget begejstret for, skrev jeg mig op på biblioteket til Brænd alle mine breve. Men da den endelig kom, kunne jeg ikke nå at hente den. I stedet har jeg nu hørt den som lydbog, ganske glimrende indlæst af Henrik Hartvig Jørgensen.
I omtalen af bogen citeres en anmeldelse i Børsen for, at Schulman skulle være "den svenske Knausgaard". Og jeg som overhovedet ikke kan lide Knausgaard!!??
Schulman er denne gang gået på jagt efter kilden til sin egen vrede – en vrede, som, går det op for ham, belaster hans forhold til både hustru og børn. Kilden finder han i sin families historie, nærmere bestemt hos sin morfar. Fordi både morfaderen og den person, der skal vise sig at være mormoderens store kærlighed, var berømte forfattere, kan Schulman grave sig frem til den smukke, men umådeligt triste kærlighedshistorie.
Schulman beskriver levende og indfølt, hvordan han bliver fuldstændig opslugt af bedsteforældrenes historie og i lang tid forsømmer familien, fordi han er begravet i gamle bøger, breve og dagbøger. Og han beskriver sine egne erkendelser i et parallelløb med begivenhederne tilbage i 30'erne.
Jeg finder Knausgaard selvsmagende og navlepillende; ingen af delene kan man sige om Schulman.
Det er ikke samme oversætter, som har oversat Overleverne, men også denne oversættelse forekommer fin.
I omtalen af bogen citeres en anmeldelse i Børsen for, at Schulman skulle være "den svenske Knausgaard". Og jeg som overhovedet ikke kan lide Knausgaard!!??
Schulman er denne gang gået på jagt efter kilden til sin egen vrede – en vrede, som, går det op for ham, belaster hans forhold til både hustru og børn. Kilden finder han i sin families historie, nærmere bestemt hos sin morfar. Fordi både morfaderen og den person, der skal vise sig at være mormoderens store kærlighed, var berømte forfattere, kan Schulman grave sig frem til den smukke, men umådeligt triste kærlighedshistorie.
Schulman beskriver levende og indfølt, hvordan han bliver fuldstændig opslugt af bedsteforældrenes historie og i lang tid forsømmer familien, fordi han er begravet i gamle bøger, breve og dagbøger. Og han beskriver sine egne erkendelser i et parallelløb med begivenhederne tilbage i 30'erne.
Jeg finder Knausgaard selvsmagende og navlepillende; ingen af delene kan man sige om Schulman.
Det er ikke samme oversætter, som har oversat Overleverne, men også denne oversættelse forekommer fin.