A review by th0mas0nline
Kun til navlen by Linea Maja Ernst

2.0

Omtalen, rosen og debutantprisen overtalte mig til at læse Linea Maja Ernsts Kun til navlen. Bogen forsøger at balancere mellem det absurde og det menneskelige, men ender med at miste fodfæste i begge. Ambitionerne om at være humoristisk og eftertænksom er til stede, men slutresultatet er fragmenteret og ufokuseret med en række løsrevne episoder, som mangler en klar rød tråd. Det eksperimenterende format har en vis charme, uden at historien rigtig finder sin kerne. Ernsts sprog er poetisk og billedskabende, men der ofte forceret og overlæsset med finurlige formuleringer i fokus, ikke fortællingen. Forfatteren prøver for hårdt på at være anderledes, som i stedet for at føje dybde til historien, er sproget typisk en barriere mellem karaktererne.

Hovedpersonen og de andre karakterer er absurd skitseret og deres udvikling stikker ikke dybere end overfladen. Og så udebliver den følelsesmæssige vedkommenhed. Titlen på bogen (Kun til navlen) passer fint til den overfladiske behandling af personerne, som ofte er klichéer. Kun til navlen vil meget, men som ikke lykkes med at forløse ambitionerne og efterlader frustration.