A review by janlc
Kongens fald by Johannes V. Jensen

reflective sad slow-paced
  • Plot- or character-driven? Character
  • Strong character development? Yes
  • Loveable characters? No
  • Diverse cast of characters? No
  • Flaws of characters a main focus? Yes

3.5

"Kongens Fald" er tung med sit gammeldags sprog og langsomme tempo.
Alligevel følte jeg ikke at den var svær at læse. Ja, der var absolut en pæn håndfuld ord, som jeg ikke forstod (udover dem jeg slog op), men stemningen. Stemningen! Den var der aldrig tvivl om, og så er de enkelte ord knapt så vigtige.

Hvad handler bogen om? Om Mikkel Tøgersens rejse gennem livet? Christiern IIs opstigning til magt og efterfølgende fald? Om menneskers flersidighed?
Nok lidt det hele. Der er ingen af hovedpersonerne i denne bog, der kommer gennem historien uden skrammer. De begår alle handlinger, der på større eller mindre vis er skamfulde.
Og det formoder jeg er pointen med bogen: Store som små er vi uperfekte. Kan vi undgå at såre som Mikkel m.fl. i denne bog, er vi godt på vej som mennesker, men fejl undgår vi ikke.