Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Guds hustru by Pia Johansen, Amanda Michalopoulou
5.0
Det ultimative patriarkalske ægteskab må være at være gift med Gud himself, og det er netop skæbnen for hovedpersonen i ”Guds hustru” (2014) af græske Amanda Michalopoulou.
Romanen er fyldt med spørgsmål – de fleste ubesvarede, da Gud åbenbart ikke kan lide at blive spurgt om sine bevæggrunde for dette og hint. Muligvis fordi han ikke kan svare på ret mange af dem. Som regel går han blot sin vej og er i det hele taget rigtig god til at ghoste sin hustru, så vidt jeg kan bedømme.
Selvom man kunne forestille sig, at romanen her af mange ville blive opfattet som temmelig blasfemisk, læser jeg den faktisk ikke som specielt religiøs. Jo, den stiller eksistentielle spørgsmål til livet, troen og meningen med det hele, men jeg læste den personligt mere som et portræt af kærligheden og det patriarkalske ægteskab, hvor manden har al magten, mens hustruen langsomt over tid begynder at sætte spørgsmålstegn ved tingenes tilstand. Hvilket ikke er superpopulært.
”Guds hustru” er ikke nødvendigvis en roman for alle, da den kræver noget af sin læser. Den er smækfyldt med filosofiske og litterære referencer, dybe diskussioner og flere spørgsmål end svar. Når det er sagt, er det også en bog, man tænker meget og længe over, og jeg elsker det! Oversættelsen ved Pia Johansen er fremragende.