Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Min mor sagde mit navn by
challenging
reflective
sad
medium-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? Yes
1.0
“Min mor sagde mit navn” (2024) af Mads H. Odgaard er på overfladen en fortælling om den unge afghanske Mina, som flygter til New York sammen med sin far og lillesøster. Problemet er bare, at fortællingen for mig drukner i dårligt sprog og forfatterens tendens til at udbrede sig unødvendigt langt og detaljeret om historiske begivenheder, amerikansk politik og New Yorks geografi. Jeg har altså ikke brug for nøjagtige gengivelser af ruten på hver eneste af Minas gåture, uanset hvor godt et kendskab forfatteren har til byen 😞
Bogen er selvudgivet på eget forlag, og jeg gætter på, at der hverken er brugt penge på redaktion eller korrektur, hvilket den lider under. Jeg sidder også med en fornemmelse af, at bogen er tænkt og muligvis endda skrevet på amerikansk engelsk og derefter har været en hurtig tur igennem ChatGPT. Det kunne fx være grunden til de mange ‘mestendels’ (fra ‘mostly’?) og den nærmest kriminelle brug af ‘dobbeltstandarder’ i stedet for ‘dobbeltmoralsk’. Sætninger som “Vil du høre, hvilken narrativ jeg er kommet frem til, at de abonnerer på?” er der jo ingen, som vil bruge i en almindelig dansk samtale! Ikke engang unge universitetsstuderende som Mina. Her i bogen er de desværre reglen og ikke enlige svaler.
Sproget er i det hele taget ualmindeligt stift, formelt og højtravende, og det gør bogen rigtig svær at komme igennem. Jeg mistede i hvert fald hurtigt både engagement og interesse og sad tilbage med en følelse af at have læst en uforholdsmæssigt lang aviskronik forklædt som fiktion. Og med en milliard faktabokse om dette og hint skrevet ind i teksten. Hvad forfatteren reelt vil med sin bog, har jeg også rigtig svært med at gennemskue. Som sagt slet, slet ikke for mig.
Bogen er selvudgivet på eget forlag, og jeg gætter på, at der hverken er brugt penge på redaktion eller korrektur, hvilket den lider under. Jeg sidder også med en fornemmelse af, at bogen er tænkt og muligvis endda skrevet på amerikansk engelsk og derefter har været en hurtig tur igennem ChatGPT. Det kunne fx være grunden til de mange ‘mestendels’ (fra ‘mostly’?) og den nærmest kriminelle brug af ‘dobbeltstandarder’ i stedet for ‘dobbeltmoralsk’. Sætninger som “Vil du høre, hvilken narrativ jeg er kommet frem til, at de abonnerer på?” er der jo ingen, som vil bruge i en almindelig dansk samtale! Ikke engang unge universitetsstuderende som Mina. Her i bogen er de desværre reglen og ikke enlige svaler.
Sproget er i det hele taget ualmindeligt stift, formelt og højtravende, og det gør bogen rigtig svær at komme igennem. Jeg mistede i hvert fald hurtigt både engagement og interesse og sad tilbage med en følelse af at have læst en uforholdsmæssigt lang aviskronik forklædt som fiktion. Og med en milliard faktabokse om dette og hint skrevet ind i teksten. Hvad forfatteren reelt vil med sin bog, har jeg også rigtig svært med at gennemskue. Som sagt slet, slet ikke for mig.