A review by literaryrevisited
Gallant by V.E. Schwab

dark mysterious fast-paced
  • Plot- or character-driven? A mix
  • Strong character development? No
  • Loveable characters? Yes
  • Diverse cast of characters? No
  • Flaws of characters a main focus? It's complicated

5.0

 GALLANT af V. E. Schwab er en gotisk fortælling, der måske ikke har så meget handling, men atmosfæren, tegningerne og karaktererne er det hele værd 💖.⁠

Bogen handler om den forældreløse Olivia Prior, der har levet størstedelen af sit liv på "Merilance School for girls", hvor livet er hårdt og trist. Den eneste ting fra sin fortid hun har at klynge sig til er sin mors dagbog, hvis optegnelser bliver mere og mere mærkværdige. Olivias hverdag er grå og kedelig, indtil hun en dag modtager et brev fra en ukendt onkel, der beder hende om at komme hjem. Til Gallant. Et sted, som hun kun kender fra de sidste sider i sin mors dagbog, hvor hun bliver advaret imod at tage derhen. Da Olivia ankommer til huset, er der ingen, som venter hende. Alligevel kan hun mærke, at stedet er hendes hjem, og hun er opsat på at afsløre husets hemmeligheder. Da hun en dag træder igennem en dør i hækken genopdager hun Gallant. Men denne version af Gallant er grå og hensmuldret, og de ånder, hun altid har kunnet set som skygger, er faste former, der bliver styret af Herren af Huset...⁠

GALLANT er fyldt med mystiske og kunstneriske tegninger, der spiller sammen med handlingen og midt inde i bogen, får læseren endda lov til at læse en kopi af Olivias mors dagbog. Handlingen i bogen går langsomt, men der er noget sælsomt og mystisk ved historien, der får en til at blive. Det er ikke en bog, jeg vil anbefale for dens storslåede handling, men for dén læseoplevelse den giver og får det smukke værk, den er. ⁠