Scan barcode
A review by fth0tfitzgerald
My Year of Rest and Relaxation by Ottessa Moshfegh
God?
Jeg læste det meste af bogen som en form for satire, noget jeg ikke tror de mange 1 stjernede anmeldelser gjorde. Det er svært for mig at se hvordan den kunne være noget som helst andet, med den tydelige og nonchalante racisme og ableisme, den sindsyge psykolog osv.
Om bogen nogensinde var kedelig er lidt svært for mig at finde ud af, den kunne forsætte ud af lange tangenter, men på trods af det langsomme plot fandt jeg den aldrig rigtig kedelig. Blot rablende og undvigende.
Den ene ting der for mig var et brilliant plot-punk var, hvordan9/11 langsomt rykkede tættere og tættere på handlingen, begivenheden stod som en truende deadline, det blev hurtigt svært at forstille sig hvordan bogen skulle ende med/ved nogen anden begivenhed end denne.
Som dagen langsomt rykkede tættere på blev det kun tydligere hvordan det hele ville ende, Reva der blev flyttet til et kontor i Tvillinge Tårnene.
I lang tid troede jeg faktisk at det ville ende med at hovedpersonen havde en finger med i ulykken, at det ville have været et forfærdeligt kunststykke, eller noget hun gjorde i en af hendes tre-dages komaer.
At det ikke endte sådan er okay, men jeg ville nu alligevel gerne have set hvordan sådan en version havde foldet sig ud.
Så god? Den have ihvertfald mange spændende øjeblikke.
Jeg læste det meste af bogen som en form for satire, noget jeg ikke tror de mange 1 stjernede anmeldelser gjorde. Det er svært for mig at se hvordan den kunne være noget som helst andet, med den tydelige og nonchalante racisme og ableisme, den sindsyge psykolog osv.
Om bogen nogensinde var kedelig er lidt svært for mig at finde ud af, den kunne forsætte ud af lange tangenter, men på trods af det langsomme plot fandt jeg den aldrig rigtig kedelig. Blot rablende og undvigende.
Den ene ting der for mig var et brilliant plot-punk var, hvordan
Som dagen langsomt rykkede tættere på blev det kun tydligere hvordan det hele ville ende, Reva der blev flyttet til et kontor i Tvillinge Tårnene.
I lang tid troede jeg faktisk at det ville ende med at hovedpersonen havde en finger med i ulykken, at det ville have været et forfærdeligt kunststykke, eller noget hun gjorde i en af hendes tre-dages komaer.
At det ikke endte sådan er okay, men jeg ville nu alligevel gerne have set hvordan sådan en version havde foldet sig ud.
Så god? Den have ihvertfald mange spændende øjeblikke.