Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Sørgeflor by Claus Høxbroe
emotional
reflective
sad
slow-paced
4.0
Som titlen antyder, handler digtsamlingen om sorg og om at miste. Det er både personligt og råt, for Høxbroe skriver helt ind til benet, men dermed også sårbart, og hele digtsamlingen emmer af kærlighed. Som Claus Høxbroe skriver i et at digtene: ”sorg er kærlighed / man ikke kan aflevere”, og smukkere og mere rigtigt kan det vist ikke siges.
Claus Høxbroe beskriver sig selv som beatpoet. Dermed skriver han sig ind i en litterær tradition, der startede i USA i 1950’erne og 1960’erne med forfattere som Jack Keruac og Allen Ginsberg som de oftest fremhævede repræsentanter. Herhjemme sættes især Dan Turéll i forbindelse med beatpoesien, og Høxbroe sammenlignes ofte med netop Turéll, da også han arbejder meget med det talte ord. Det kan bl.a. opleves på YouTube, hvis man er interesseret.
Det centrale i beatpoesien, som jeg opfatter den, er spontaniteten i det skrevne. Det er nok også derfor, den gør sig så godt som spoken word. I ”Sørgeflor” betyder det, at digtene på mange måder er meget umiddelbare og lette at følge. Jeg mener at have læst, at Claus Høxbroe skriver sine digte uden at rette eller redigere efterfølgende. På den måde fremstår de som øjeblikkets skabninger og desto mere subjektive for både digter og læsere.
Det er ikke alle digtene, jeg personligt kan relatere til, men det er helt, som det skal være. Al sorg – og tilgang til lyrik i øvrigt – er jo forskellig fra person til person. Men sorg er sorg og kan på sære måder lindres en smule ved at spejle sig i andres sorg. Jeg håber derfor, at ”Sørgeflor” vil få mange læsere, da vi alle har oplevet eller kommer til at opleve den sorg at miste nogen, der står os nær.
Claus Høxbroe beskriver sig selv som beatpoet. Dermed skriver han sig ind i en litterær tradition, der startede i USA i 1950’erne og 1960’erne med forfattere som Jack Keruac og Allen Ginsberg som de oftest fremhævede repræsentanter. Herhjemme sættes især Dan Turéll i forbindelse med beatpoesien, og Høxbroe sammenlignes ofte med netop Turéll, da også han arbejder meget med det talte ord. Det kan bl.a. opleves på YouTube, hvis man er interesseret.
Det centrale i beatpoesien, som jeg opfatter den, er spontaniteten i det skrevne. Det er nok også derfor, den gør sig så godt som spoken word. I ”Sørgeflor” betyder det, at digtene på mange måder er meget umiddelbare og lette at følge. Jeg mener at have læst, at Claus Høxbroe skriver sine digte uden at rette eller redigere efterfølgende. På den måde fremstår de som øjeblikkets skabninger og desto mere subjektive for både digter og læsere.
Det er ikke alle digtene, jeg personligt kan relatere til, men det er helt, som det skal være. Al sorg – og tilgang til lyrik i øvrigt – er jo forskellig fra person til person. Men sorg er sorg og kan på sære måder lindres en smule ved at spejle sig i andres sorg. Jeg håber derfor, at ”Sørgeflor” vil få mange læsere, da vi alle har oplevet eller kommer til at opleve den sorg at miste nogen, der står os nær.