Scan barcode
A review by fth0tfitzgerald
Five Ways to Forgiveness by Ursula K. Le Guin
5.0
En hvid kvindes historier om xenoslaveri der alle syntes at ende i romantisk kærlighed, er nok til at gøre enhver skeptisk.
Da jeg først begyndte at læse bogen og i løbet af den anden historie så hvor plottet endnu en gang ville tage mig hen var jeg yderst skeptisk. Konceptet virkede for mig fornedrende. Som om at kærlighed var en nem løsning til alle de ellers velbeskrevede og komplekse situationer K. Le Guin skrev om. Jeg lagde bogen væk i nogle uger efter at være blevet færdig med den anden historie.
Hvor er jeg dog glad for at jeg samlede den op igen, for svaret på mit problem med bogen var jo lige præcis det som K. Le Guin allerede forstod. Kærlighed kan aldrig fornedre eller forsimple.
Historierne i bogen til tider direkte grusomme og modbydelige, tanken om virkligheden bag dem giver kvamle. Der er så meget ondt vi mennesker gør ved hinanden.
Og hvad kan vi gøre, hvordan kan vi være i det?
Kærlighed.
Da jeg først begyndte at læse bogen og i løbet af den anden historie så hvor plottet endnu en gang ville tage mig hen var jeg yderst skeptisk. Konceptet virkede for mig fornedrende. Som om at kærlighed var en nem løsning til alle de ellers velbeskrevede og komplekse situationer K. Le Guin skrev om. Jeg lagde bogen væk i nogle uger efter at være blevet færdig med den anden historie.
Hvor er jeg dog glad for at jeg samlede den op igen, for svaret på mit problem med bogen var jo lige præcis det som K. Le Guin allerede forstod. Kærlighed kan aldrig fornedre eller forsimple.
Historierne i bogen til tider direkte grusomme og modbydelige, tanken om virkligheden bag dem giver kvamle. Der er så meget ondt vi mennesker gør ved hinanden.
Og hvad kan vi gøre, hvordan kan vi være i det?
Kærlighed.
"What is one man's and woman's love and desire, against the history of two worlds, the great revolution of our lifetimes, the hope, the unending cruelty of our species? A little thing. But a key is a little thing, next to the door it opens."
Ursula K. Le Guin syntes at forstå mennesker som ingen anden forfatter jeg har læst. Igennem hendes historier om fremmede verdener ser jeg min egen.
"We teach what we know, he thought, and all our knowledge is local"
Jeg kan ikke håbe at syntes ligeså vis og tålmodig som K. Le Guin og hendes karaktere i min livstid, men hvis jeg kan tage en smule af hendes med mig, vil det syntes uendeligt ved siden af min egen.
Som en note til sidst vil jeg anbefale fremtidige mig at lytte til Meshell Ndegeocellos tre sange "Love", "Hatred" og "Tsunami Rising" imens hun genlæser bogen. De følges smukt sammen.