A review by vanmeers
Mente I det by Thomas Korsgaard

4.75

Wow, bare wow. 

Jeg har aldrig læst Thomas Korsgaard før, faktisk kender jeg knap nok til hans forfatterværk, men det her er en ufattelig kraftfuld og smertefuld kortroman. 

Den fanger så godt hvordan det er at navigere hverdagen, arbejde, familie og venner — og ja, fremmede — som queer person. Den manglende forståelse og indblik fra cishets lige fra de “små” hverdagstraumer til de helt store traumer — i denne sammenhæng, en trussel med ord, ikke slag, men som rammer en helt ind i kroppen alligevel. For ord er ikke altid bare ord. Og Korsgaard fanger det så perfekt. 

Mener i det handler ikke kun om at overkomme hvad der kommer efter et verbalt overfald men også alle de mindre øjeblikke der påvirker en helt ind livet.  Helt fra barnsben til voksenlivet. Hvordan det former en som person, måden man agerer på, men også hvordan man ser andre på. Om at overkomme det hele, glemme traumer, komme videre med livet — men kan man det og hvor sikkert er det bare at glemme det? 

Der er så meget at sige, men TL;DR det er et godt kort indblik i tankerne på et queer menneske og en kraftfuld kortroman alle burde gøre dem selv en tjeneste at læse!