A review by kulturformig
Biernes historie by Maja Lunde

4.0

Til tider kan det være svært at komme i gang med en bog. Sådan var det med denne. Det krævede min tid og koncentration at komme ind i de tre verdener. Men da jeg først var inde, blev jeg draget af historien.

Fortællingen om biernes død (og mulig genopståen) er relevant i vores tid. Som mennesker er vi afhængige af bierne. Den fortælling formår Maja Lunde at fortælle ved at fortælle om de mennesker, som på den ene eller anden måde har betydning for denne naturhistorie.

Jeg er nok en smule skeptisk overfor kommunismens betydning for forandringen af vores tilgang til naturen, men selv det bliver fortalt med interessante perspektiver.