Take a photo of a barcode or cover
andreasvb 's review for:
The Scarlet Letter
by Nathaniel Hawthorne
Forfatteren kalder allerede på titelbladet bogen for "A romance", men den er meget mere end det. I virkeligheden er omdrejningspunktet noget så alvorligt som den menneskelige moral og dyb fortvivlelse, og den behandler emner der helt sikkert har været ret kontroversielle i 1850, da bogen blev udgivet første gang.
Det der drev mig til at læse bogen, var den massive omtale bogen får, da den konstant bliver refereret til i populærkultur, og dens plads som en af de centrale romaner i amerikansk litteratur - derudover bliver den ofte nævnt i sammenhæng med klassisk gyserlitteratur, som selvfølgelig er der min interesse ligger. Temaerne og især sproget i romanen, har tydeligt påvirket forfattere som H. P. Lovecraft og Robert W. Chambers, og bogen indeholder tilmed flere af Lovecrafts 'yndlingsord', som f.eks. "eldritch" og "abyss".
Gysertemaerne der kommer i spil er eksempelvis heksekunst, djævletilbedelse og overtro, og så indeholder romanen også en mere moderne gysertrope - det uhyggelige barn, som er kendt fra "The Shining" og "Eksorcisten", den havde jeg ikke lige set komme!
Selve historien foregår i 1700-tallet, i et tidligt amerika, hvor kirken indtager en central position for nybyggerne i de etablerede samfund. Hovedpersonen Hester Prynne har begået en stor synd, da hun har fået er barn udenfor ægteskab, hendes dom bliver at hun skal bære et skarlagensrødt 'A' for 'Adulteress' broderet på brystet af sit tøj, for at hun aldrig skal glemme den synd hun har begået. Historien ender i mine øjne med at blive samfundskritisk og feministisk, på nogle punkter som forfattere herhjemme også forsøgte i perioden. Jeg er dog glad for at gysertrækkende får så meget plads som de gør, for det gør det en hel del mere interessant end Pontopiddan og Ipsen.
Der er dog også kritikpunkter. Hovedplottet er vanvittigt forudsigeligt - det er svært at være helt original i 2023, når romanen er skrevet i 1850, og idéen kopieret utallige gange. Til tider tager vi nogle lidt unødvendige sidespring, og bruger en del sider på fyld. Jeg savner selvfølgelig også noget mere gys, men det er nok lidt unfair at vurdere bogen på. Det er min personlige smag der kommer i spil her, men jeg kedede mig en smule i store dele af bogen. Der er dog helt klart nogle kvaliteter, og jeg synes at dens klassiker-status er berettiget.
Det der drev mig til at læse bogen, var den massive omtale bogen får, da den konstant bliver refereret til i populærkultur, og dens plads som en af de centrale romaner i amerikansk litteratur - derudover bliver den ofte nævnt i sammenhæng med klassisk gyserlitteratur, som selvfølgelig er der min interesse ligger. Temaerne og især sproget i romanen, har tydeligt påvirket forfattere som H. P. Lovecraft og Robert W. Chambers, og bogen indeholder tilmed flere af Lovecrafts 'yndlingsord', som f.eks. "eldritch" og "abyss".
Gysertemaerne der kommer i spil er eksempelvis heksekunst, djævletilbedelse og overtro, og så indeholder romanen også en mere moderne gysertrope - det uhyggelige barn, som er kendt fra "The Shining" og "Eksorcisten", den havde jeg ikke lige set komme!
Selve historien foregår i 1700-tallet, i et tidligt amerika, hvor kirken indtager en central position for nybyggerne i de etablerede samfund. Hovedpersonen Hester Prynne har begået en stor synd, da hun har fået er barn udenfor ægteskab, hendes dom bliver at hun skal bære et skarlagensrødt 'A' for 'Adulteress' broderet på brystet af sit tøj, for at hun aldrig skal glemme den synd hun har begået. Historien ender i mine øjne med at blive samfundskritisk og feministisk, på nogle punkter som forfattere herhjemme også forsøgte i perioden. Jeg er dog glad for at gysertrækkende får så meget plads som de gør, for det gør det en hel del mere interessant end Pontopiddan og Ipsen.
Der er dog også kritikpunkter. Hovedplottet er vanvittigt forudsigeligt - det er svært at være helt original i 2023, når romanen er skrevet i 1850, og idéen kopieret utallige gange. Til tider tager vi nogle lidt unødvendige sidespring, og bruger en del sider på fyld. Jeg savner selvfølgelig også noget mere gys, men det er nok lidt unfair at vurdere bogen på. Det er min personlige smag der kommer i spil her, men jeg kedede mig en smule i store dele af bogen. Der er dog helt klart nogle kvaliteter, og jeg synes at dens klassiker-status er berettiget.