A review by kulturformig
Satans sommer (Martin Juncker #2) by Kim Faber, Janni Pedersen

2.0

Jeg var ret begejstret for Vinterland for selvom plottet ikke for alvor fangede mig, så havde Faber og Pedersen skabt en række diverse karakterer, som jeg elskede.

Jeg havde derfor glædet mig til denne efterfølger. Desværre blev jeg noget skuffet. Det er som om, at redigeringen har gået for stærkt og bogen kunne sagtens klare en opstramning flere steder. Der bliver givet oplysninger om iagttagelser, som ikke bliver fulgt til dørs og hvor jeg som læser tænker, men hvorfor skulle jeg så vide det.

Forfatterne forsøger sig med to plotstrenge, men får aldrig rigtig bundet historierne sammen hverken i tema eller konkret i fortællingen. Det gør, at bogen virker meget todelt og man Ca halvvejs bliver i tvivl om, hvad historiens fokus egentlig er. Det gør også, at når der kommet et plottwist ved plot A, som får jeg ikke den der, wow er det det, som er på spil. Men mere bare endnu mere forvirret ift. bogens tema og sammenhæng til plot B.

Og netop temaet i Vinterland var så bærende for første bind i serien. Det er derfor ærgerligt, at det ikke bliver etableret her i toeren.

Derudover så er jeg virkelig ærgerlig over den måde, som Nabiha bliver brugt i krimien. I bog et var det i høj grad hendes karakter og hendes relation til Juncker, som bar historien. Her er hun en ubetydelig bi-karakter, som kun anvendes til at forklare Junckers datter om, hvordan muslimske familier i virkeligheden tænker og føler. Øv.

Om lidt kommer treeren i serien. Jeg vil gerne læse den, for jeg håber på, at Faber og Pedersen med den rette redaktør kan komme med langt med disse karakterer.