A review by catsbooksandcoffeedk
All this time by Rachael Lippincott, Mikki Daughtry

3.0

All this time er en sød og gribende YA fortælling, der med sin engagerende skrivestil vil tiltale de fleste læsere (Målgruppen er nok mest teenagere, selvom voksne nu også vil kunne få noget ud af bogen.). I første omgang kan det måske lyde som en trist bog, men lad dig ikke narre – der er hele tiden en underliggende følelse af håb gennem hele bogen.

Når Kyle elsker, så elsker han med hele sit hjerte. Og mens han arbejder på at håndtere tab og komme videre i livet, så begynder han langsomt at få øjnene op for de problemer han skabte før ulykken. Og snart er hans tidligere besættelse af Kim blevet til en besættelse af Marley. Kyle har en meget kontrollerende væremåde, er håbløs romantiker og meget følelsesmæssig trængende.

Første halvdel af bogen er hård læsning, når man udsættes for karakterernes sorg og skyld. Det tog lidt tid for denne del af bogen at udfolde sig helt, mens anden halvdelen af bogen bare fløj forbi. Jeg elskede specielt Marley: Pigen, der stoppede for at flytte snegle væk fra stien, så de ikke blev trampet på. Pigen, der fodrer ænder med popcorn. Jeg ville gerne have set flere ting fra hendes perspektiv.

At følge to ødelagte mennesker, og se dem vokse i deres blomstrende forhold var skønt. Kærlighed kan gøre nogle ret ekstraordinære ting, og nogle gange er det helt ok at drømme store drømme.