Take a photo of a barcode or cover
A review by lykkes_laeserier
Kreperlige krapyl by Mikkel Stolt
adventurous
funny
lighthearted
mysterious
relaxing
slow-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? No
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.5
Lad mig sige det med det samme: Jeg hyggede mig enormt med både historien i "Kreperlige krapyl" og Mikkel Stolts lune måde at skrive på, som jeg stødte på første gang i “Pendulet i Portugal” (2024), der godt nok er til at lidt yngre publikum, men absolut også bekendtskabet værd.
“Kreperlige krapyl” er udgivet på forlaget WGPress, som kalder den “et psykologisk, underfundigt og humoristisk drama med thriller-fornemmelser”. Tja.. måske? Der sker ganske vist mystifistiske ting og sager – for at bruge et Stolt’sk udtryk – men jeg ved nu ikke om det er superdramatisk eller thriller-agtigt? Jeg kan godt se, hvor forlaget vil hen, men hvis jeg personligt skulle beskrive romanen, ville det være med ord som ‘hyggelig’ og ‘skælmsk’ og hverken drama eller thriller. Jeg kan strække mig til ‘cozy thriller’, men så ikke længere 😄
“Kreperlige krapyl” handler om Sigurd Vippefyr (!), som er en tidligere tech-bro, der nu er stået af ræset og har bosat sig i et lille skovløberhus på landet nær både skov og fjord. I den nærliggende landsby indleder han et venskab med et lidt ældre ægtepar, Claus og Mette, og sammen involveres de i nogle underlige hændelser, som måske/måske ikke er en form for happening begået af Sigurds tidligere tech-kolleger.
Romanen er en skøn blanding af Murakami og Morten Korch, som i øvrigt hver især drages ind i historien som paralleller til begivenhederne. Jeg kom til at holde meget af især bikarakteren Claus, der er tidligere gymnasielærer i dansk med romandrømme og en absurd ringe engelsk udtale. Sigurd, derimod, har helt styr på lingo’en og smider hjemmevant om sig med tech-udtrykkene. Det er så hyggeligt at følge deres vej mod opklaringen af mysterierne, og selvom jeg ikke var 100% overbevist af slutningen, var det overordnet set en virkelig god læseoplevelse.
“Kreperlige krapyl” er udgivet på forlaget WGPress, som kalder den “et psykologisk, underfundigt og humoristisk drama med thriller-fornemmelser”. Tja.. måske? Der sker ganske vist mystifistiske ting og sager – for at bruge et Stolt’sk udtryk – men jeg ved nu ikke om det er superdramatisk eller thriller-agtigt? Jeg kan godt se, hvor forlaget vil hen, men hvis jeg personligt skulle beskrive romanen, ville det være med ord som ‘hyggelig’ og ‘skælmsk’ og hverken drama eller thriller. Jeg kan strække mig til ‘cozy thriller’, men så ikke længere 😄
“Kreperlige krapyl” handler om Sigurd Vippefyr (!), som er en tidligere tech-bro, der nu er stået af ræset og har bosat sig i et lille skovløberhus på landet nær både skov og fjord. I den nærliggende landsby indleder han et venskab med et lidt ældre ægtepar, Claus og Mette, og sammen involveres de i nogle underlige hændelser, som måske/måske ikke er en form for happening begået af Sigurds tidligere tech-kolleger.
Romanen er en skøn blanding af Murakami og Morten Korch, som i øvrigt hver især drages ind i historien som paralleller til begivenhederne. Jeg kom til at holde meget af især bikarakteren Claus, der er tidligere gymnasielærer i dansk med romandrømme og en absurd ringe engelsk udtale. Sigurd, derimod, har helt styr på lingo’en og smider hjemmevant om sig med tech-udtrykkene. Det er så hyggeligt at følge deres vej mod opklaringen af mysterierne, og selvom jeg ikke var 100% overbevist af slutningen, var det overordnet set en virkelig god læseoplevelse.