A review by julierasmine
Frantumaglia by Elena Ferrante

4.0

“En læseværdig bog er udkommet. Jeg tror også, at sande læsere er ligeglade med hvem der har skrevet den. Jeg tror at læserne af en god bog højst håber på at forfatteren vil fortsætte med at arbejde samvittighedsfuldt og skrive en god bog til. Jeg tror endelig at selv forfatterne af klassikere kun er en stak døde bogstaver i sammenligning med det liv der blusser op på deres sider så snart man begynder at læse dem. Kort sagt. Eller for at sige det på en anden måde: Selv Tolstoj er en ubetydelig skygge hvis han går en tur med Anna Karenina.”

Hvorfor er Elena Ferrante anonym? Hvad betyder Napoli for hende? Hvorfor står mor-datter forholdet så skarpt i alle hendes romaner? Hvilken bog er den mest vanskelige, hun har skrevet? Hvad forventer Ferrante af Francesco Piccolo og HBOs filmatisering af Napoli-romanerne? Hvorfor er Elena Ferrante så fascineret af Elsa Morrante? Hvem af Lenú og Lila identificerer Elena Ferrante sig mest med og hvorfor? Hvad synes Elena Ferrante om kvindelige forfattere og feministisk litteratur? Hvad mener Ferrante om Italien, Berlusconi og landets generelle tilstand? Hvorfor mener Ferrante, at Elsa Morrantes Løgn og trolddom er den vigtigste roman for hende? Fordi det er i den bog hun opdagede, at ren kvindehistorie, kunne være fængslende og stadig have stor litterær værdi. Præcis som Napoli-romanerne. Frantumaglia giver svar på alle de spørgsmål, du altid har haft lyst til at stille pseudonymet Elena Ferrante. Over tyve års breve, essays, overvejelser og interviews samler sig til et unikt billede af en forfatter, som elsker det skrevne ord og værner om sine værker og sin anonymitet.

Læs hele anmeldelsen her: https://litfix.dk/2018/09/01/anmeldelse-frantumaglia-af-elena-ferrante/