Take a photo of a barcode or cover
3.91 AVERAGE
3.91 AVERAGE
Genau wie der Vorgänger, 1913, anfangs zäh und ab etwas Seite 100 dann packend. Das verbindende Element - Liebesgeschichten, davon die allermeisten eher mit chaotisch-tragischem statt glücklichem Ausgang - hat meiner Meinung nach dabei zu einer narrativen Kohärenz verholfen, die zuvor noch gefehlt hatte. Auch hier wurde wieder beeindruckender Rechercheaufwand betrieben, die Erzählstimme bleibt dabei - so ist mein Eindruck - etwas zielstrebiger, einfühlsamer, dabei weiterhin spottend, wenn es sich gerade eben anbietet. In diesem Sinne eine deutliche Steigerung, und das ist gut, denn Einblicke in den Zeitraum 1929-39 könnten wohl kaum aktueller und wichtiger sein.
emotional
reflective
fast-paced
emotional
informative
medium-paced
(Jeg har læst bogen på dansk, udgivet af Gutkind. Den hedder Kærlighed i hadets tid. Historien om en følelse 1929-39)
Jeg elskede kunsthistorikeren Illies' forrige bog, [b:1913 : århundredets sommer|19545080|1913 århundredets sommer|Florian Illies|https://i.gr-assets.com/images/S/compressed.photo.goodreads.com/books/1387369411l/19545080._SY75_.jpg|19255252], som jeg har læst to gange, og som åbnede mine øjne for tysk kunst. Så jeg har ventet med tilbageholdt åndedræt i de ti år, der er gået.
Denne handler, som det fremgår af titlen, om de sidste ti år, inden den næste verdenskrig begyndte, og vi er igen i hjertet af Europa (det meste af tiden), hvor vi via små anekdoter, følger tidens forfattere, filosoffer og kunstnere på vejen væk fra eller mod afgrunden, mens de indgår utallige kærlighedsforhold, pardannelser og ægteskaber, nærmest som besværgelser.
De fleste af bogens par er eller bliver ulykkelige, og utroskaben florerer i en grad, så jeg jævnligt glippede med øjnene. Et usædvanligt par i bogen er Vladimir og Vera Nabokov, der er lykkelige sammen hele livet!
Her er et eksempel på, hvor tæt involveret de forskellige var med hinanden, fordi livet i eksil får mennesker til at omgås, der ellers ikke ville omgås: W.H. Auden bor i bofællesskab i New York med Golo Mann (søn af Thomas), Benjamin Britten, Paul Bowles og Carson McCullers.
Vi hører meget om Mann-familien, hvor det er tydeligt at Thomas Mann kastede lange og tunge skygger ind over sine børns liv. Sammen med krigenes skygger var det mere, end flere af dem kunne bære.
Erich Maria Remarque indleder en usund affære med Marlene Dietrich, men han opdager hurtigt, at han ikke er alene i hendes seng.
Céline, der for tiden i visse kredse forsøges bragt tilbage til ære og værdighed, citeres for følgende: "Jøderne er skyld i alt. De dominerer verdensfinanserne, Hollywood, pressen og De Forenede Nationer, og de tillader sig også at bestige de smukkeste ariske kvinder." Sådan mere end antyder Illies, at han ikke bifalder det.
I august 1939 skriver Klaus Mann på baggrund af nyheden om, at endnu en af hans venner har begået selvmord: "Jeg mærker, at mit eget endeligt nærmer sig. Gid det vil ske, inden jeg har set alle dem gå bort, som jeg har kendt – og elsket." Men den stakkels forpinte mand dør først i 1949.
Vi hører også om Charlie Chaplin, Hannah Arendt, Simone de Beauvoir, Bertolt Brecht, Zelda og F. Scott Fitzgerald, Hemingway, Ernst Jünger, Tamara de Lempicka, Man Ray, Kurt Weill & Lotte Lenya, Henry Miller, Anaïs Nin og Pablo Picasso – og mange flere. Også en del tyske forfattere, jeg ikke kendte.
Bogen er udmærket oversat, men lider under, at den sidste korrekturgang vist er sparet væk.
Jeg elskede kunsthistorikeren Illies' forrige bog, [b:1913 : århundredets sommer|19545080|1913 århundredets sommer|Florian Illies|https://i.gr-assets.com/images/S/compressed.photo.goodreads.com/books/1387369411l/19545080._SY75_.jpg|19255252], som jeg har læst to gange, og som åbnede mine øjne for tysk kunst. Så jeg har ventet med tilbageholdt åndedræt i de ti år, der er gået.
Denne handler, som det fremgår af titlen, om de sidste ti år, inden den næste verdenskrig begyndte, og vi er igen i hjertet af Europa (det meste af tiden), hvor vi via små anekdoter, følger tidens forfattere, filosoffer og kunstnere på vejen væk fra eller mod afgrunden, mens de indgår utallige kærlighedsforhold, pardannelser og ægteskaber, nærmest som besværgelser.
De fleste af bogens par er eller bliver ulykkelige, og utroskaben florerer i en grad, så jeg jævnligt glippede med øjnene. Et usædvanligt par i bogen er Vladimir og Vera Nabokov, der er lykkelige sammen hele livet!
Her er et eksempel på, hvor tæt involveret de forskellige var med hinanden, fordi livet i eksil får mennesker til at omgås, der ellers ikke ville omgås: W.H. Auden bor i bofællesskab i New York med Golo Mann (søn af Thomas), Benjamin Britten, Paul Bowles og Carson McCullers.
Vi hører meget om Mann-familien, hvor det er tydeligt at Thomas Mann kastede lange og tunge skygger ind over sine børns liv. Sammen med krigenes skygger var det mere, end flere af dem kunne bære.
Erich Maria Remarque indleder en usund affære med Marlene Dietrich, men han opdager hurtigt, at han ikke er alene i hendes seng.
Céline, der for tiden i visse kredse forsøges bragt tilbage til ære og værdighed, citeres for følgende: "Jøderne er skyld i alt. De dominerer verdensfinanserne, Hollywood, pressen og De Forenede Nationer, og de tillader sig også at bestige de smukkeste ariske kvinder." Sådan mere end antyder Illies, at han ikke bifalder det.
I august 1939 skriver Klaus Mann på baggrund af nyheden om, at endnu en af hans venner har begået selvmord: "Jeg mærker, at mit eget endeligt nærmer sig. Gid det vil ske, inden jeg har set alle dem gå bort, som jeg har kendt – og elsket." Men den stakkels forpinte mand dør først i 1949.
Vi hører også om Charlie Chaplin, Hannah Arendt, Simone de Beauvoir, Bertolt Brecht, Zelda og F. Scott Fitzgerald, Hemingway, Ernst Jünger, Tamara de Lempicka, Man Ray, Kurt Weill & Lotte Lenya, Henry Miller, Anaïs Nin og Pablo Picasso – og mange flere. Også en del tyske forfattere, jeg ikke kendte.
Bogen er udmærket oversat, men lider under, at den sidste korrekturgang vist er sparet væk.
informative
inspiring
medium-paced
Feuilletonistische „Chronik“ der Bett- und Liebesgeschichten der (überwiegend) deutschen Literatur- und Kulturszene, eher Bunte als Spiegel aber gefällig zu lesen, gute Unterhaltung, die die Atmosphäre wie sie gewesen sein könnte, gut einfängt.
challenging
dark
emotional
funny
hopeful
informative
inspiring
reflective
sad
tense
medium-paced
Keine Rezension, nur mein liebstes Zitat: "In der heutigen Zeit Liebe? Wer liebt denn heute noch?"
challenging
dark
emotional
funny
informative
sad
slow-paced
challenging
emotional
informative
slow-paced
- Es ist echt spannend
-Es gab leider sehr viele Leute, von denen ich davor nie gehört habe
-gayness :)
-Es gab leider sehr viele Leute, von denen ich davor nie gehört habe
-gayness :)