Reviews - Att förändras : en metod

You need to sign in or sign up before continuing.

482 reviews for:

Att förändras : en metod

Marianne Tufvesson, Édouard Louis

4.31 AVERAGE

astarkvedja's review against another edition

4.0

emotional hopeful reflective sad medium-paced

larsimodo's review against another edition

4.75

emotional inspiring reflective tense medium-paced

anetq's review against another edition

5.0

Mens Eddy ([b:Færdig med Eddy Bellegueule|24868358|Færdig med Eddy Bellegueule|Édouard Louis|https://i.gr-assets.com/images/S/compressed.photo.goodreads.com/books/1423387389l/24868358._SY75_.jpg|71037054]) var den grumme barndomshistorie, så er dette fortællingen om, hvordan kamæleonen (eller måske snarere slangen) Edouard gang på gang (nærmest bogstaveligt) skifter sin ham - tilpasser sig nye opgivelser, lærer de kulturelle koder og kulturen, omgør sig selv for igen og igen at skaffe sig af med det ophav, han aldrig har kunnet være en del af, man som alligevel altid er en del af ham. Han slipper væk til gymnasiet og ændrer sig selv og alt hvad han kan ved sin krop: Han lærer at klæde sig, spise, tale, gå, nyde kultur og (næsten) læse som den øvre middelklasse og bourgeoisiet gør. Han imiterer gymnasievenindens liv, indtil han er blevet det, han gerne vil være. Men han er stadig ikke fri. Og så må han videre mod tinderne inspireret af Didier Eribon, der i [b:Returning to Reims|17895842|Returning to Reims|Didier Eribon|https://i.gr-assets.com/images/S/compressed.photo.goodreads.com/books/1372059182l/17895842._SX50_.jpg|13076010] beskriver den samme opstigning. Edouard må til Paris, med det intellektuelle parnas, eliteuniversitetet ENS, den sexuelle frigørelse og den stribe af mænd, der bringer ham ind i Paris' saloner, ekstravagante lejligheder, på rejser i Europa og til tandlæge og hårtransplantation, der endelig kan perfektionere og fuldende ham, han ændrer sit navn, får succes og sletter sporene af sin oprindelse. Og det lykkes jo. Hans roman udkommer, han er nået frem! Men er lykken dér?
Det interessante ved EL er ikke i sig selv hans brutale og hårde underklasseopvækst der dobbeltstraffer ham, så der kommer oven i fattigdom, sygdom, druk, røg, fængsel og almindelige ydmygelser er den ekstra dimension, at han som homosexuel aldrig lever op til forventningerne fra forældrene, samfundet, skolen, de andre (og derfor har ekstra grund til at kæmpe sig væk derfra). Næ, det interessante er, at han altid ser nuancerne og begge sider: Den fattige stolthed, der bunder i skam, hans egen 'opstigning' der resulterer i en serie 'sociologiske skilsmisser' fra det ene samfundsniveau efter det andet - og han kan med outsiderens blik stille de skarpe (og ubarmhjertige) spørgsmål. Bruger han de mennesker, han møder? Er autenticitet rigtigt defineret, hvis det kun rummer alt det, man IKKE selv har valgt, men blot imiterer sine forældre. Mens den, der skifter klasse og selv vælger det til, er uautentisk - en imitator, der forstiller sig? Og er melankolien et privilegie kun overklassens indfødte romatiske ånder har? Mens den der har kæmpet sig vej dertil og på vejen ændret alt ved sig selv, ikke længere kan tale med sin familie eller de mennesker der har stået ham nærmest på vejen dertil, ikke har retten til melankoli?
I hans selvudstillinger ligger hele tiden en skarp politisk analyse af klasse, køn, autoritet, privilegier - det personlige er i sandhed politisk.