Take a photo of a barcode or cover
lykkes_laeserier's reviews
610 reviews
Tomorrow, and Tomorrow, and Tomorrow by Gabrielle Zevin
emotional
reflective
relaxing
sad
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? Yes
- Flaws of characters a main focus? Yes
4.0
An Ember in the Ashes by Sabaa Tahir
Did not finish book. Stopped at 15%.
Did not finish book. Stopped at 15%.
Too trope-y and uninteresting. Just didn't have it in me to read another YA fantasy about a 17-year-old girl and her loves and tribulations.
Nøjsomheden by Stine Askov
emotional
hopeful
reflective
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.0
Svalens graf by Sissel-Jo Gazan
medium-paced
- Plot- or character-driven? Plot
- Strong character development? No
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? Yes
- Flaws of characters a main focus? No
3.5
The Final Empire by Brandon Sanderson
adventurous
tense
medium-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.0
Den skinbarlige sandhed om Lumikkos litterære selskab by Pasi Ilmari Jääskeläinen
mysterious
medium-paced
- Plot- or character-driven? A mix
- Strong character development? It's complicated
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? Yes
5.0
Titlen er måske lidt af en mundfuld, men det er intet imod indholdet af denne finurlige roman, der dybest set er en diskussion af litteraturens væsen.
Hovedpersonen, den unge kvinde Ella Milana, er efter endt studie vendt tilbage til sin hjemby, hvor hun vikarierer som finsklærer på det lokale gymnasium. Via en af sine elevers stile støder hun på det lokale bibliotek på en form for ‘bogpest’, der inficerer bøgerne omkring sig, så handlingen forandres i forskellig grad. Bibliotekaren på stedet er ganske uvillig til at hjælpe med oplysninger om fænomenet og derudover en kendt forfatter, der er med i byens berømte, men lukkede litterære selskab under ledelse af den sagnombruste børnebogsforfatter Laura Lumikko.
Alle i ikke bare Finland, men hele verden elsker og beundrer Lumikkos Væsensted-bøger om fantasifulde væsner som Bobo Knik-Knak, Vådlingen og den frygtede Rottekejser. Ella Milana har selv skrevet speciale om Lumikkos forfatterskab og er stadig i jævnlig kontakt med sin vejleder, en anerkendt Lumikko-ekspert.
Midt i hele dette litterære spændingsfelt begynder der at ske sære ting og sager, som for Ella Milanas vedkommende starter med bogpesten, men bestemt ikke slutter der, idet hun snart begynder at undersøge det litterære selskab nærmere.
Romanen stiller masser af spørgsmål om litteratur, forfatterrollen etc., men om den giver lige så mange svar, er nok op til den enkelte læser. Jeg forstår derfor også godt, hvis bogen ikke er for alle, da det er litterær fiktion med heftigt tryk på ‘litterær’. Personligt elskede jeg hvert et minut af denne lille perle og hygger mig stadig med at spekulere over dens mange spørgsmål og antydninger.
Hovedpersonen, den unge kvinde Ella Milana, er efter endt studie vendt tilbage til sin hjemby, hvor hun vikarierer som finsklærer på det lokale gymnasium. Via en af sine elevers stile støder hun på det lokale bibliotek på en form for ‘bogpest’, der inficerer bøgerne omkring sig, så handlingen forandres i forskellig grad. Bibliotekaren på stedet er ganske uvillig til at hjælpe med oplysninger om fænomenet og derudover en kendt forfatter, der er med i byens berømte, men lukkede litterære selskab under ledelse af den sagnombruste børnebogsforfatter Laura Lumikko.
Alle i ikke bare Finland, men hele verden elsker og beundrer Lumikkos Væsensted-bøger om fantasifulde væsner som Bobo Knik-Knak, Vådlingen og den frygtede Rottekejser. Ella Milana har selv skrevet speciale om Lumikkos forfatterskab og er stadig i jævnlig kontakt med sin vejleder, en anerkendt Lumikko-ekspert.
Midt i hele dette litterære spændingsfelt begynder der at ske sære ting og sager, som for Ella Milanas vedkommende starter med bogpesten, men bestemt ikke slutter der, idet hun snart begynder at undersøge det litterære selskab nærmere.
Romanen stiller masser af spørgsmål om litteratur, forfatterrollen etc., men om den giver lige så mange svar, er nok op til den enkelte læser. Jeg forstår derfor også godt, hvis bogen ikke er for alle, da det er litterær fiktion med heftigt tryk på ‘litterær’. Personligt elskede jeg hvert et minut af denne lille perle og hygger mig stadig med at spekulere over dens mange spørgsmål og antydninger.
We Solve Murders by Richard Osman
adventurous
funny
lighthearted
fast-paced
- Plot- or character-driven? Plot
- Strong character development? No
- Loveable characters? It's complicated
- Diverse cast of characters? It's complicated
- Flaws of characters a main focus? No
3.5
Spædgry by Jonas Reppel
emotional
reflective
medium-paced
4.5
Lige dele vrede og ømhed præger denne rasende/rasende fine digtsamling - “Spædgry” af Jonas Reppel.
En barndom med svigt har sat sit præg på digter-jeg’et i “Spædgry”. Han står på én og samme tid over for at blive far, er netop blevet far og har været far i to-tre år. Ømheden over for det spæde og gryende liv er overvældende, men det samme er vreden over for det samfund og den stat, der ikke blot svigtede digter-jeg’et, da han selv var lille og hjælpeløs, men også står på spring for at svigte det nye lille liv, som digter-jeg’et vil gøre alt for at beskytte. Og det er nærmest umuligt i en verden sat i brand af politikere og kapitalister uden hensyn til omkostningerne for det arbejdende folk, som digter-jeg’et er rundet af. Førtidspensioner, nedslidthed og vold i hjemmet betyder skæbner tabt på gulvet på trods – eller måske på grund – af diverse mere eller mindre nytteløse sociale indsatser.
Derved fremstår digtsamlingen på mange måder nærmest som et manifest, som mange forældre vil kunne skrive under på, når man fx står over for at skulle aflevere den elskede guldklump i underbemandede institutioner for selv at tage på arbejde og tjene penge til sig selv, ja vist, men primært til alle jakkesættene, der i forvejen har rigeligt. Det går lige i maven og hjertet på læseren - i hvert fald i mig!
Digtene i “Spædgry” taler sammen fra side til side og er derfor heller ikke opdelt med titler. Det kan jeg rigtig godt lide. Sproget fungerer også godt. Især når Reppel udforsker og udfordrer ordene og deres betydninger. Fx ordet ‘voldsåret’, der giver det pågældende digt meget forskellige betydningslag, alt efter hvor man deler det: er det ‘vold-såret’ eller ‘volds-året’? Begge dele? Mine eneste kritik er, at nogle af digtene kan føles lidt repetitive i al deres vrede, og digtsamlingen derfor er en smule for lang, men det er en meget lille kritik af en digtsamling, som virkelig har noget på hjerte og i øvrigt fungerer rigtig godt.
En barndom med svigt har sat sit præg på digter-jeg’et i “Spædgry”. Han står på én og samme tid over for at blive far, er netop blevet far og har været far i to-tre år. Ømheden over for det spæde og gryende liv er overvældende, men det samme er vreden over for det samfund og den stat, der ikke blot svigtede digter-jeg’et, da han selv var lille og hjælpeløs, men også står på spring for at svigte det nye lille liv, som digter-jeg’et vil gøre alt for at beskytte. Og det er nærmest umuligt i en verden sat i brand af politikere og kapitalister uden hensyn til omkostningerne for det arbejdende folk, som digter-jeg’et er rundet af. Førtidspensioner, nedslidthed og vold i hjemmet betyder skæbner tabt på gulvet på trods – eller måske på grund – af diverse mere eller mindre nytteløse sociale indsatser.
Derved fremstår digtsamlingen på mange måder nærmest som et manifest, som mange forældre vil kunne skrive under på, når man fx står over for at skulle aflevere den elskede guldklump i underbemandede institutioner for selv at tage på arbejde og tjene penge til sig selv, ja vist, men primært til alle jakkesættene, der i forvejen har rigeligt. Det går lige i maven og hjertet på læseren - i hvert fald i mig!
Digtene i “Spædgry” taler sammen fra side til side og er derfor heller ikke opdelt med titler. Det kan jeg rigtig godt lide. Sproget fungerer også godt. Især når Reppel udforsker og udfordrer ordene og deres betydninger. Fx ordet ‘voldsåret’, der giver det pågældende digt meget forskellige betydningslag, alt efter hvor man deler det: er det ‘vold-såret’ eller ‘volds-året’? Begge dele? Mine eneste kritik er, at nogle af digtene kan føles lidt repetitive i al deres vrede, og digtsamlingen derfor er en smule for lang, men det er en meget lille kritik af en digtsamling, som virkelig har noget på hjerte og i øvrigt fungerer rigtig godt.
Norrtullsligaen by Elin Wägner
funny
lighthearted
reflective
sad
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.5
Skøn og charmerende lille perle – en ’must read’ for 2025! 😍 Sproget er hyggeligt gammeldags, som
det hører sig til i en roman fra 1908. Alligevel er den let og ligetil og herligt humoristisk, men med
en masse på hjerte, hvis man dykker bare en smule ned under overfladen.
Både bagsiden og forordet af Sara Alfort ("Damer der er for meget" etc.) kalder ”Norrtullsligaen” af Elin Wägner for en ”Sex and the City” anno
1908. Lidt er der måske om snakken, men jeg kom nu mere til at tænke på Helen Fieldings
”Bridget Jones’ dagbog” (1996), der som ”Norrtullsligaen” startede tilværelsen som avisklumme.
I ”Norrtullsligaen” følger vi 25-årige Elisabeth, kaldet Pegg, der ankommer til Stockholm til en
tilværelse som kontoransat. Her skal hun som kvinde klare sig for en sulteløn. Og selvfølgelig
betale skat, selvom hun ikke engang har stemmeret! Elisabeth flytter sammen med tre andre kvindelige
’kontorister’: veninden Eva, den lidt ældre Emmy og ligaens yngste medlem, den 18-årige
Magnhild kaldet Baby. De bor på to lejede værelser i en privat lejlighed og lever primært af
daggammelt brød med smør foruden billige måltider indtaget på enten såkaldte automatcaféer eller
den lokale husholdningsskole.
Man kan nemt læse bogen som en letbenet og humoristisk historie. Ligesom ”Bridget Jones’
dagbog” i øvrigt. Man skal dog ikke stikke særligt dybt, før skeletterne vælter frem under dække af
morsomme beskrivelser af søstersolidaritet og hyggeaftener: Kontorarbejdet er slidsomt, lønnen
elendig og cheferne værre. Igen: Lidt ligesom ”Bridget Jones’ dagbog” 🤷♀️
Hverken ”Norrtullsligaen” eller ”Bridget Jones’ dagbog” indeholder demonstrativt løftede pegefingre, men leverer en mere skjult og subversiv samfundskritik blot ved at fremvise hverdagslivet og livsvalgene for deres kvindelige hovedpersoner - hvad enten det er før indførslen af stemmeret eller ’blot’ i en præ-#MeToo-æra med sygelig fokus på vægt.
det hører sig til i en roman fra 1908. Alligevel er den let og ligetil og herligt humoristisk, men med
en masse på hjerte, hvis man dykker bare en smule ned under overfladen.
Både bagsiden og forordet af Sara Alfort ("Damer der er for meget" etc.) kalder ”Norrtullsligaen” af Elin Wägner for en ”Sex and the City” anno
1908. Lidt er der måske om snakken, men jeg kom nu mere til at tænke på Helen Fieldings
”Bridget Jones’ dagbog” (1996), der som ”Norrtullsligaen” startede tilværelsen som avisklumme.
I ”Norrtullsligaen” følger vi 25-årige Elisabeth, kaldet Pegg, der ankommer til Stockholm til en
tilværelse som kontoransat. Her skal hun som kvinde klare sig for en sulteløn. Og selvfølgelig
betale skat, selvom hun ikke engang har stemmeret! Elisabeth flytter sammen med tre andre kvindelige
’kontorister’: veninden Eva, den lidt ældre Emmy og ligaens yngste medlem, den 18-årige
Magnhild kaldet Baby. De bor på to lejede værelser i en privat lejlighed og lever primært af
daggammelt brød med smør foruden billige måltider indtaget på enten såkaldte automatcaféer eller
den lokale husholdningsskole.
Man kan nemt læse bogen som en letbenet og humoristisk historie. Ligesom ”Bridget Jones’
dagbog” i øvrigt. Man skal dog ikke stikke særligt dybt, før skeletterne vælter frem under dække af
morsomme beskrivelser af søstersolidaritet og hyggeaftener: Kontorarbejdet er slidsomt, lønnen
elendig og cheferne værre. Igen: Lidt ligesom ”Bridget Jones’ dagbog” 🤷♀️
Hverken ”Norrtullsligaen” eller ”Bridget Jones’ dagbog” indeholder demonstrativt løftede pegefingre, men leverer en mere skjult og subversiv samfundskritik blot ved at fremvise hverdagslivet og livsvalgene for deres kvindelige hovedpersoner - hvad enten det er før indførslen af stemmeret eller ’blot’ i en præ-#MeToo-æra med sygelig fokus på vægt.