Take a photo of a barcode or cover
lykkes_laeserier's reviews
610 reviews
Åndssvage ozelot by Mikkel Stolt
emotional
hopeful
lighthearted
reflective
relaxing
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? It's complicated
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.0
Mikkel Stolt advarede mig på forhånd om, at der i “Åndssvage ozelot” ikke rigtigt sker noget: “Nåh jo, der flytter en kat ind… og Mette får en hedetur og Claus har ondt i knæet — det er vist dét!” Og ja, på overfladen er det også rigtigt (forfatteren bør vel vide det 😂). MEN det gælder kun romanens realtid. Det meste af ‘dramaet’ ligger i de mange flashbacks, som fortæller historien om Claus og Mette helt fra deres første møde. Det er en historie om sygdom, barnløshed og mentale sammenbrud, men også om dyb kærlighed og sammenhold, der overkommer alt.
Jeg kan rigtig godt lide Mikkel Stolts lune måde at skrive på. Hans skrivestil er hyggelig, humoristisk og har sin egen helt særlige tone. Under overskriften “Egne notater” bryder ‘forfatteren’ desuden jævnligt ind i “Åndssvage ozelot” med personlige kommentarer til begivenheder og personer og udvikler endda et mindre crush på Mettes søster, Majbritt. Det er en sjov tydeliggørelse af den oplevelse, mange forfattere giver udtryk for, hvor karaktererne nærmest lever deres eget liv og foretager sig ting, som forfatteren ikke har set komme. Forfatteren som kronikør snarere end opfinder af fiktionen - og metafiktion for alle pengene, hvis man er til den slags 👀
Jeg kan rigtig godt lide Mikkel Stolts lune måde at skrive på. Hans skrivestil er hyggelig, humoristisk og har sin egen helt særlige tone. Under overskriften “Egne notater” bryder ‘forfatteren’ desuden jævnligt ind i “Åndssvage ozelot” med personlige kommentarer til begivenheder og personer og udvikler endda et mindre crush på Mettes søster, Majbritt. Det er en sjov tydeliggørelse af den oplevelse, mange forfattere giver udtryk for, hvor karaktererne nærmest lever deres eget liv og foretager sig ting, som forfatteren ikke har set komme. Forfatteren som kronikør snarere end opfinder af fiktionen - og metafiktion for alle pengene, hvis man er til den slags 👀
Æg by Shekufe Tadayoni Heiberg
inspiring
reflective
slow-paced
5.0
Jeg var i tvivl om, hvor mange stjerner jeg skulle give digtsamlingen “Æg” (2017) af Shekufe Tadayoni Heiberg – 4,5 eller 5 – men endte med at gå hele linen ud, da det simpelthen for mig personligt var sådan en fin og indsigtsfuld læseoplevelse.
Digtsamlingen hedder “Æg”, og det er en meget god beskrivelse af, hvad den handler om: Ægget som altings begyndelse. Ægget som det kvindelige bidrag til alt nyt liv, og det er på mange måder også en digtsamling om moderskab. Om graviditet, fødsel og adskillelsen fra det nye liv set fra morens synsvinkel, ja vist, men også barnets – eller det ‘lille dyr’. Og meget, meget mere. Fx en længere meningsudveksling mellem Månen og et æg.
Shekufe Tadayoni Heiberg leger en del med sproget i “Æg”, ordene og deres betydning, med rim og indhold. Der er mange filosofiske betragtninger omkring bl.a. skabelsen af liv, og hvad det vil sige, når et æg befrugtes og begynder at dele sig. “At dele er at hele” er fx en formulering, som kan forstås på mere end én måde og være en hel livsfilosofi i sig selv.
Jeg skal ikke kunne sige, om digtsamlingen talte særligt til mig, fordi jeg selv er mor. Ganske vist ikke nybagt mor, men at blive forælder er jo en oplevelse, man aldrig glemmer. Det er dog ikke er en forudsætning for at læse “Æg”, vil jeg mene, da den er en god måde at blive klogere på både oplevelsen og betydningen af ikke blot livet, men selve moderskabet.
Digtsamlingen hedder “Æg”, og det er en meget god beskrivelse af, hvad den handler om: Ægget som altings begyndelse. Ægget som det kvindelige bidrag til alt nyt liv, og det er på mange måder også en digtsamling om moderskab. Om graviditet, fødsel og adskillelsen fra det nye liv set fra morens synsvinkel, ja vist, men også barnets – eller det ‘lille dyr’. Og meget, meget mere. Fx en længere meningsudveksling mellem Månen og et æg.
Shekufe Tadayoni Heiberg leger en del med sproget i “Æg”, ordene og deres betydning, med rim og indhold. Der er mange filosofiske betragtninger omkring bl.a. skabelsen af liv, og hvad det vil sige, når et æg befrugtes og begynder at dele sig. “At dele er at hele” er fx en formulering, som kan forstås på mere end én måde og være en hel livsfilosofi i sig selv.
Jeg skal ikke kunne sige, om digtsamlingen talte særligt til mig, fordi jeg selv er mor. Ganske vist ikke nybagt mor, men at blive forælder er jo en oplevelse, man aldrig glemmer. Det er dog ikke er en forudsætning for at læse “Æg”, vil jeg mene, da den er en god måde at blive klogere på både oplevelsen og betydningen af ikke blot livet, men selve moderskabet.
Pennskaftet by Elin Wägner
hopeful
informative
inspiring
slow-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
4.0
”Penneskaftet” (1910) af Elin Wägner er lidt af en sproglig mundfuld i oversættelsen anno 1911. Man talte tydeligvis anderledes for godt 100 år siden, så jeg skulle lige vænne mig til sproget, der langt fra er så let og ligetil som Wägners nyoversatte første roman ”Norrtullsligaen” (1908/2025).
I ”Norrtullsligaen” faldt jeg for Wägners lette, men alligevel alvorsfulde fortællestil. Samtidig lyttede jeg til lydbogsudgaven af ”Damer der var for meget” (2022) af Sara Alfort, hvor Elin Wägner er en af de 13 kvinder, der hverken kunne eller ville indordne sig under samtidens restriktive moralkodeks for kvinder. Det inspirerede mig til at undersøge, hvad jeg ellers kunne finde af Wägner på dansk, og det blev så ”Penneskaftet”.
I ”Penneskaftet” skifter synsvinklen mellem flere karakterer, men titelkarakteren – den unge, kvindelige journalist kaldet ’Penneskaftet’ – er den centrale figur. Hun er en for tiden helt ny type kvinde med egne meninger og eget moralkodeks. Det er desuden i høj grad en roman om kampen for kvinders stemmeret, som først blev indført i Sverige i 1919.
Vi befinder os i romanen i centrum af stemmeretskampen blandt de centrale skikkelser i Stockholm. Penneskaftet involveres mere og mere i denne kamp i løbet af romanen, sideløbende med at hun på det personlige plan indleder et kærlighedsforhold til en ung arkitekt, som nok har udfordret læsernes moral en smule. Penneskaftet er på ingen måde promiskuøs - hun lever bare sit liv på egne præmisser.
Elin Wägner var selv journalist og forkæmper for kvindelig stemmeret. Det er derfor ikke så underligt, at hun skrev ”Penneskaftet”, der blev en stor salgsmæssig succes i Sverige og desuden satte sit eget præg på debatten om kvinder og kvinders plads i samfundet. Jeg ville ønske, at den fandtes i en mere tidssvarende oversættelse, da historien i sig selv er interessant. Derudover vil jeg anbefale ”Damer der var for meget”, som virkelig gør én klog på perioden.
I ”Norrtullsligaen” faldt jeg for Wägners lette, men alligevel alvorsfulde fortællestil. Samtidig lyttede jeg til lydbogsudgaven af ”Damer der var for meget” (2022) af Sara Alfort, hvor Elin Wägner er en af de 13 kvinder, der hverken kunne eller ville indordne sig under samtidens restriktive moralkodeks for kvinder. Det inspirerede mig til at undersøge, hvad jeg ellers kunne finde af Wägner på dansk, og det blev så ”Penneskaftet”.
I ”Penneskaftet” skifter synsvinklen mellem flere karakterer, men titelkarakteren – den unge, kvindelige journalist kaldet ’Penneskaftet’ – er den centrale figur. Hun er en for tiden helt ny type kvinde med egne meninger og eget moralkodeks. Det er desuden i høj grad en roman om kampen for kvinders stemmeret, som først blev indført i Sverige i 1919.
Vi befinder os i romanen i centrum af stemmeretskampen blandt de centrale skikkelser i Stockholm. Penneskaftet involveres mere og mere i denne kamp i løbet af romanen, sideløbende med at hun på det personlige plan indleder et kærlighedsforhold til en ung arkitekt, som nok har udfordret læsernes moral en smule. Penneskaftet er på ingen måde promiskuøs - hun lever bare sit liv på egne præmisser.
Elin Wägner var selv journalist og forkæmper for kvindelig stemmeret. Det er derfor ikke så underligt, at hun skrev ”Penneskaftet”, der blev en stor salgsmæssig succes i Sverige og desuden satte sit eget præg på debatten om kvinder og kvinders plads i samfundet. Jeg ville ønske, at den fandtes i en mere tidssvarende oversættelse, da historien i sig selv er interessant. Derudover vil jeg anbefale ”Damer der var for meget”, som virkelig gør én klog på perioden.
Indeni-udenfor by Kirsten Thorup
slow-paced
1.0
Jeg må konstatere, at moderne lyrik af denne type og fra denne periode ikke er for mig
Yellowface by R.F. Kuang
Did not finish book. Stopped at 28%.
Did not finish book. Stopped at 28%.
I didn't understand the point of the book. Is it about literary theft or racism in the literary world? Either would have been fine but not as a mishmash of the two. Also, if one of the crimes of the white main characters is to have published a book about Chinese Americans, is it not equally problematic that said white character has been written by a Chinese American author? It all got too confusing for me. Plus it was uninteresting.
Farlig fortid by Julie Hastrup
mysterious
tense
fast-paced
- Plot- or character-driven? Plot
- Strong character development? No
- Loveable characters? No
- Diverse cast of characters? No
4.0
The Sun Singer by Coti De Laine
mysterious
medium-paced
- Plot- or character-driven? Character
- Strong character development? Yes
- Loveable characters? No
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? Yes
2.0
“The Sun Singer” follows American journalist Ethan Tellinger’s dealings with ‘Denim Guy’ – also known as The Forever Man - who he struggles to accept as Jesus returned to Earth. Tellinger is invited to follow Denim Guy around for a year and has permission to report freely on anything he sees or hears. Denim Guy seeks out the lowly and the poor everywhere, performs miracles and spews forth a lot of word-salad about what it means to be his follower. This quickly becomes rather tiresome as it is purposefully veiled in mysticism and very contradictory. The author is obviously himself a person of deep faith; yet, he still manages to give the impression that to be a true follower of Christ is the most tedious business imaginable.
After a lot of waffling, what I eventually gathered from “The Sun Singer” (which in my opinion should have been titled “Denim Guy”) is that following Jesus equates to being an ethical person with good moral values, no faith necessary. This, I’m sure, is not the author’s intent as evidenced by the ending of the book, which I will refrain from spoiling in this review. Though, to be fair, the author does reject most of the churches currently purporting to practice Christianity. This is also when it becomes most obvious that the book is written by an American author for an American audience. However, I do wonder if “Coti de Laine” is a pseudonym as I have been unable to unearth any information about the author whatsoever. Perhaps in the expectation of controversy upon publication?
All in all, I sadly did not particularly enjoy this book but suspect I am not in the target audience so that’s alright.
After a lot of waffling, what I eventually gathered from “The Sun Singer” (which in my opinion should have been titled “Denim Guy”) is that following Jesus equates to being an ethical person with good moral values, no faith necessary. This, I’m sure, is not the author’s intent as evidenced by the ending of the book, which I will refrain from spoiling in this review. Though, to be fair, the author does reject most of the churches currently purporting to practice Christianity. This is also when it becomes most obvious that the book is written by an American author for an American audience. However, I do wonder if “Coti de Laine” is a pseudonym as I have been unable to unearth any information about the author whatsoever. Perhaps in the expectation of controversy upon publication?
All in all, I sadly did not particularly enjoy this book but suspect I am not in the target audience so that’s alright.
Manacled by SenLinYu
adventurous
dark
emotional
sad
tense
medium-paced
For non-book records, review text and ratings are hidden. Only mood, pace, and content warnings are visible.
The World That Was by Jay Pelchen
adventurous
medium-paced
- Plot- or character-driven? Plot
- Strong character development? It's complicated
- Loveable characters? Yes
- Diverse cast of characters? No
- Flaws of characters a main focus? No
5.0
Thoroughly enjoyable historical speculative fiction!
“The World That Was” (2024) by Jay Pelchen is not a science fiction novel but something quite different. Sure, it is rooted in science fiction with a time travel premise but only as a frame for the real story of Matilda, a young woman who travels back in time to 1123 England.
Matilda has trained for most of her life to become one of history’s first time-travellers – or Chronomads, as the promised book series is called - on an official mission to kickstart scientific discovery and thus change history. In Matilda’s own time of 2035, mankind has spent years recovering from a major solar flare destroying all technology on the planet just as time travel had been discovered. The aim is to set technological progress on a much faster path to enable humans to avoid the solar flare’s otherwise dystopian results of warfare and famine.
I loved the historical what if’s of the novel through the introduction of technological improvements and discoveries decades or centuries prematurely. Pelchen has obviously researched Medieval England extensively to create as believable a setting as possible. Tension is created fairly early on in the story through the figure of a villainous bishop who, for various reasons of his own, does not want Matilda to succeed in her endeavours, giving off “Pillars of the Earth”-vibes along the way.
While Matilda is the main character, we get to experience the world through the eyes of other characters as well, creating a kaleidoscope of the era. I enjoyed all the different characters and points of view – even the bad bishop’s.
I don’t know how many books Jay Pelchen is planning on writing for his Chronomad series. I only know that I plan to read them all, and I am already looking forward to the next instalment.
“The World That Was” (2024) by Jay Pelchen is not a science fiction novel but something quite different. Sure, it is rooted in science fiction with a time travel premise but only as a frame for the real story of Matilda, a young woman who travels back in time to 1123 England.
Matilda has trained for most of her life to become one of history’s first time-travellers – or Chronomads, as the promised book series is called - on an official mission to kickstart scientific discovery and thus change history. In Matilda’s own time of 2035, mankind has spent years recovering from a major solar flare destroying all technology on the planet just as time travel had been discovered. The aim is to set technological progress on a much faster path to enable humans to avoid the solar flare’s otherwise dystopian results of warfare and famine.
I loved the historical what if’s of the novel through the introduction of technological improvements and discoveries decades or centuries prematurely. Pelchen has obviously researched Medieval England extensively to create as believable a setting as possible. Tension is created fairly early on in the story through the figure of a villainous bishop who, for various reasons of his own, does not want Matilda to succeed in her endeavours, giving off “Pillars of the Earth”-vibes along the way.
While Matilda is the main character, we get to experience the world through the eyes of other characters as well, creating a kaleidoscope of the era. I enjoyed all the different characters and points of view – even the bad bishop’s.
I don’t know how many books Jay Pelchen is planning on writing for his Chronomad series. I only know that I plan to read them all, and I am already looking forward to the next instalment.